Økologien bliver ved med at vokse de næste 25 år

ØKOLOGI – De økologiske landmænd og forbrugere kan se frem til en lys fremtid for Ø-mærket. Økologien bliver ved med at vokse i de næste 25 år, forudser Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, Økologi.

Kirsten Lund Jensen forudser en lys fremtid for Ø-mærket og økologien. Foto: Gustav Bech

Fremtiden for det røde Ø-mærke med kongekronen og økologien tegner positivt, mener Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, Økologi.

- Jeg tror, at økologien i Danmark vil blive ved med at vokse også i de næste 25 år. Vi har nemlig fat i noget meget vigtigt. Med Ø-mærket kan vi garantere forbrugerne, hvad det er, de får, når de vælger de økologiske produkter, siger hun.

- Den danske model, som betyder, at staten spiller aktivt med, lægger navn og kongekrone til og gennemfører en uvildig kontrol, det at vi har så stærk en rådgivningssektor og dygtige forskere, og at der samtidig bliver satset på at fremme både produktion og afsætning i den danske økologi-politik, det tegner til sammen billedet af en rigtig positiv fremtid, siger hun.

Kirsten Lund Jensen forventer dog ikke, at væksten blot fortsætter med stærk fremgang over
hele linjen år for. Hun er ikke i tvivl om, at der bliver masser af sten på vejen og udfordringer undervejs.

- Det har ikke gået stærkt hele i de første 25 år, og det tror jeg heller ikke, det kommer til frem mod 50 års jubilæet. Nogle år vil det rykke meget, andre år vil byde på stilstand. Sådan har det været de sidste 25 år, og sådan tror jeg også det vil være fremover, siger hun.

- Til gengæld tror jeg ikke, at vi når et egentligt mæthedspunkt. Der vil fortsat være plads til vækst, og økologi-andelen af fødevareforbruget vil fortsætte med at vokse.

Otte procent af forbruget
I dag er knap otte procent af de fødevarer, vi køber i butikkerne, økologiske. Det var kun de allermest optimistiske, der turde håbe på det i økologiens barndom for 25 år siden.

Cirka hver tredje liter mælk, vi drikker, er økologisk. Mælk og andre mejeriprodukter udgør over halvdelen af vores samlede øko-forbrug.

Forbrugerne er også ved at få appetit efter mere økologisk kød, som er svært at opdrive i enkelte butikskæder, som i stedet må importere fra udlandet.

I alt steg omsætningen af økologisk kød med 17 procent i 2013. Især er interessen for økologisk svinekød steget markant. Således steg salget i Danmark i 2013 med hele 34 procent. Med til billedet hører dog, at det økologiske svinekød trods imponerende vækstrater stadig kun tæller i promiller af den samlede svineproduktion.

Men for de økologiske landmænd er det med til at understøtte produktionen, at både Friland og mejerigiganten Arla efterlyser nye leverandører, der kan fylde butiks-montrene med økologisk svinekød og mælk.

Flere øko-grønsager
Kristen Lund Jensen forventer også, at den økologiske grønsagsproduktion vil få mere vind i sejlene i de kommende år.

- Det vil være attraktivt for mange danske grønsagsproducenter at kigge mod økologien, og når først de begynder på det, vil de finde ud af, at det godt kan lade sig gøre, siger hun.

De skal ganske vist lave et mere specialiseret produkt, som kræver noget særligt, men hvis de får styr på dyrkningen, kan de nå meget langt, selv om konkurrencen fra udlandet er hård, når det gælder frugt og grønt.

- Men netop derfor kan økologien blive en styrkeposition, hvis vi skal fastholde produktionen i Danmark. Den kræver mere know-how og viden, end man kan de fleste andre steder, pointerer Kirsten Lund Jensen.

Nysgerrige og innovative øko-landmænd
Også rådgivningen og forskningen er med til at give de danske økologiske producenter gode kort på hånden. Samtidig er mange landmænd – måske især de økologiske – omhyggelige med at holde sig ajour med ny viden fra forskerne.

Ofte kan forskerne dårligt nå at anlægge en forsøgsmark og få de første resultater i hus, før de mest ivrige landmænd afprøver teknikken eller metoden på deres egne marker.

- Der er generelt kort vej fra forskerne til landmanden, og vi har samtidig en meget veludviklet rådgivningstjeneste med konsulenter, der er gode til at bære den faglige viden ud til landmændene, hvor den skal bruges i praksis, siger Kirsten Lund Jensen.

Økologi skal gavne klima
Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 30-40 procent i de næste 15 år, og politikerne har sat som mål helt at udfase brugen af fossil energi senest i 2050.

De økologiske regler havde fra begyndelsen en målsætning om at begrænse brugen af fossile brændstoffer til et minimum og fremme en »dyrkningsmæssig praksis, der tager størst mulig hensyn til miljø og natur«. Men reglerne indeholder ingen specifikke krav om klimavenlige produktionsmetoder. Og især når det gælder klimaet, har det økologiske landbrug store udfordringer.

Skal klimahensyn med i de økologiske regler?

Planteproduktionen pr. hektar og den animalske produktion pr. staldplads er mindre. Derfor kan der være god grund til at diskutere, om klima- og energihensyn skal integreres i reglerne, mener Kirsten Lund Jensen.

- Klimahensynet indgår på sin vis allerede i reglerne, som siger, at det økologiske landbrug skal holde hus med ressourcerne. Vi har også forsøgt at få sædskiftekrav med i EU-reglerne, som vil betyde, at man skal binde en vis mængde kulstof i jorden. Sædskiftet er helt afgørende.

- En god økologisk drift kræver et afbalanceret sædskifte, Derfor giver et generelt krav god mening. Omvendt skal vi passe på med at stille meget specifikke krav, der låser landmændene, understreger Kirsten Lund Jensen.

FAKTA: Økologiens andel

Økologiens andel i procent af den samlede landbrugsproduktion inden for sektorer.

Ægproduktion: 20 procent
Grønsager: 18 procent
Mælkeproduktion: 10 procent
Planteproduktion: 7 procent
Slagtekyllinger: 7 procent
Svineproduktion: 0,5 procent

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: