Lars Løkke nedlægger Miljøministeriet

NY REGERING – Både Miljøministeriet og Fødevareministeriet nedlægges. Tidligere landbrugsminister Eva Kjer Hansen skal stå i spidsen for et nyt superministerium, hvor de to ministerier lægges sammen.

Tidligere landbrugsminister Eva Kjær Hansen, der skal stå i spidsen for et nyt Miljø- og fødevareministerium, var en varm fortaler for at benytte genteknologi i blandt andet majsmarker.

Klokken ti går Danmarks kommende statsminister til Dronningen for at præsentere sin nye regering.

Landbruget kan glæde sig til, at den årelange kamp mod Miljøministeriet nu kan fløjtes af. Lars Løkke nedlægger simpelthen det gamle Miljøministerium og slår det sammen med Fødevareministeriet.

I spidsen for det nye superministerium skal stå Eva Kjer Hansen, der afløste Hans Christian Schmidt som landbrugsminister 12. september 2007. En post, hun beholdt frem til 23. februar 2010, hvor partifællen Henrik Høegh tog over.

Lars Christian Lilleholt bliver energi-, forsynings- og klimaminister i den smalle Venstre-regering.

- Vi er i den grad klar til at trække i arbejdstøjet. Det bliver hårdt og arbejdsomt, men vi er klar til at tage fat under mottoet ‘Sammen for fremtiden!’, skriver Lars Løkke Rasmussen på Facebook i forbindelse med offentliggørelsen af den nye regerings ministre.

- En regering, der grundlæggende er uønsket af vælgerne, men den skal selvfølgelig have en chance, lød kommentaren fra tidligere finansminister Bjarne Corydon i den sidste tur i ministerbilen.

Ministerlisen ser således ud:

  • Statsminister: Lars Løkke Rasmussen
  • Finansminister: Claus Hjort Frederiksen
  • Udenrigsminister: Kristian Jensen
  • Kulturminister og kirkeminister: Bertel Haarder
  • Transport- og bygningsminister: Hans Christian Schmidt
  • Miljø- og fødevareminister: Eva Kjer Hansen
  • Erhvervs- og vækstminister: Troels Lund Poulsen
  • Udlændinge-, integration- og boligminister: Inger Støjberg
  • Social- og indenrigsminister: Karen Ellemann
  • Justitsminister: Søren Pind
  • Energi-, forsynings- og klimaminister: Lars Christian Lilleholt
  • Minister for børn, undervisning og ligestilling: Ellen Trane Nørby
  • Sundheds- og ældreminister: Sophie Løhde
  • Skatteminister: Karsten Lauritzen
  • Uddannelses- og forskningsminister: Esben Lunde Larsen
  • Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde: Carl Holst
  • Beskæftigelsesminister: Jørn Neergaard Larsen
  • Gruppeformand: Søren Gade

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: