Vindmølle-entusiast blev årets ildsjæl

ENERGI – Det blev Morten Basse Jensen fra Djursland, der fik prisen som årets ildsjæl, da minister for by, bolig og landdistrikter  torsdag uddelte den ny landdistriktspris for første gang.

Morten Basse Jensen har en væsentlig andel i erhvervs-netværket ’Djurs Wind Power’, og fik prisen for sit store arbejde med at skabe arbejdspladser på Djursland.

Gennem de senere år har han arbejdet målrettet på at opbygge et netværk af lokale små og mellemstore virksomheder, der på forskellig vis kan servicere de store virksomheder, som er involveret i opførelsen af Anholt Havmøllepark.

Djurs Wind Power har skabt op mod 200 arbejdspladser
I dag er mere end 25 lokale virksomheder og fire organisationer en del af ’Djurs Wind Power’. 18 af de involverede virksomheder har sikret sig ordre til en værdi af mere end 150 mio. kr., og netværket anslår, at virksomhederne har skabt eller fastholdt op mod 200 arbejdspladser.

- Jeg var ikke sikker på, at det blev mig. Men jeg er utrolig beæret, glad og stolt over at have fået den første landdistriktspris. Er I klar over, at vi har vundet en erhvervsoscar, sagde Morten Basse Jensen, da han fik prisen.

Vinderen blev præmieret med et kunsthåndværk af glaskunster Erna Møller.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: