Søtorup Sø forvandlet til stinkende algesuppe

NATUR – Engang var den en af Danmarks reneste og mest klarvandede søer. I dag er den 60 hektar store Søtorup Sø syd for Haslev ramt af den værste algeforurening nogensinde

Den 60 hektar store Søtorup Sø syd for Haslev er ramt af den værste algeforurening nogensinde.Foto: Bo Tureby

Den 60 hektar store Søtorup Sø syd for Haslev er ramt af den værste algeforurening nogensinde. En særlig rødalge, der findes i søen og med mellemrum blomstrer op, har dette forår nået en rekordstor udbredelse.

- Søen er simpelthen blevet rød. Til forundring for forbipasserende, siger Jesper Petersen, som er talsmand for Holmegaard Mose Komiteen.

Langs bredderne og i sivbræmmen rundt om den næsten 25 meter dybe sø er vandoverfladen dækket af et tykt lag af rødbrune og lilla alger. De rådnende alger har i de seneste dage sendt en forfærdelig stank ind i næseborene på alle, som har færdedes på Søtorupvejen nord for søen.

Kunstgødning fra Gisselfeld
Ifølge Holmegaard Mose Komiteen er forureningens hovedkilde formentlig godset Gisselfelds industrilandbrug, som årligt  spreder et par hundrede ton kunstgødning rundt om søen.

I 1996 kasserede en ny ledelse godsets skånsomme landbrugsdrift med frivillig reduktion i brug af blandt andet kunstgødning. Ligesom den påbegyndte omlægning til økologisk drift blev opgivet.

- Siden har godsets hårde landbrugsdrift trukket store veksler på natur og miljø, siger Jesper Petersen.

Algeforureningen begyndte for cirka tre uger siden. Dengang oplyste en af søens lystfiskere, at der næsten ingen fisk er i søen, og at han derfor overvejer helt at stoppe med fiske.

Fiskeret
Storupsøen var førhen en fantastisk fiskesø, og Gisselfeld har i mange år udlejet fiskeretten til lystfiskere.

I dag kæmper fiskene en kamp for at overleve og i de sidste par uger er også vandfuglene flygtet fra søen. Ganske få ynglefugle er p.t. at se på den store søflade, der har skiftet farve fra blå til rød.

Almindeligvis opholder hundreder eller tusinder af fugle sig i søen.

Søtorupsøen blev i mange år anvendt som badesø af haslevitterne – berømt for sit usædvanligt klare vand – og havde indtil 1970′erne både badebro og separate omklædningsfaciliteter for mænd og kvinder.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: