Monsanto missede opkøb

Frøgiganten Monsanto missede en milliardovertagelse af den schweiziske rival Syngenta. Handelen er faldet til jorden, skriver Bloomberg News.

Roundup fremstilles af Monsanto og er verdens mest solgte sprøjtegift.

Monsantos motiv til milliardopkøbet skulle angiveligt være ønsket om at spare i virksomhedsskat ved at flytte sit hovedkvarter til Schweiz og dermed spare noget af den høje amerikanske selskabsskat.

Monsanto og Syngenta har ført indledende drøftelser i de seneste måneder, inden Syngentas ledelse ifølge Bloomberg besluttede at modsætte sig en overtagelse.

Sammen har de to selskaber en markedsværdi på næsten 100 mia. dollar fordelt med 64 milliarder dollar til Monsanto, mens værdien af Syngenta er 34 milliarder dollar.

Monsanto er verdens største frøfirma, står for størstedelen af handelen med GMO-frø og sælger desuden sprøjtegift. Mest kendt er virksomhedens Roundup, som er verdens mest solgte sprøjtegift.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: