Klimaforandringer vil skabe store ødelæggelser

KLIMA – Verdensbanken advarer indtrængende om de ødelæggende konsekvenser af de globale klimaforandringer.

I en ny rapport sætter Verdensbanken fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne i Asien og den sydlige del af Afrika.

Store dele af Afrika vil ikke kunne opdyrkes, og halvdelen af den asiatiske millionby Hong Kong vil stå under vand, når følgerne af de globale klimaforandringer slår igennem i løbet af de kommende årtier.

Sådan lød det i morges, da Verdensbankens leder Dr. Jim Yong Kim i et live-interview med Reuters chefredaktør intrængende advarede om alvoren i de globale klimaforandringer.

- Hvis du for eksempel overvejer at tilbringe din pensionisttilværelse i Hong Kong, skal du må må måske lige tænke dig om en ekstra gang. Om blot en generation vil halvdelen af Hong Kong står under vand, hvis verdens ledere ikke handler i forhold til de globale klimaforandringer, sagde Verdensbankens topchef, Dr. Jim Yong Kim til Reuters chefredaktør.

- Videnskabsfolk fortæller os, at hvis verden opvarmes med to grader, vil det forårsage udbredt knaphed på fødevarer, hedebølger uden fortilfælde og mere intense cykloner, advarede han.

Afrika bliver ramt
Jim Yong Kim sagde også, at 40 procent af det nuværende majs-areal i Afrika om blot et par årtier ikke vil kunne opdyrkes.

De omfattende klimaødelæggelser vil ramme aller hårdest i Asien og Afrika. Ekstrem varme vil ramme det nordvestlige Indien, Pakistan og Afghanistan, som samtidig vil komme til at mangle drikkevand.

Verdensbankens ledere understregede, at 97 procent af forskerne er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Hvis man betvivler dem, er det videnskaben som sådan man betvivler, mener Jim Yong Kim.

Verdensbanken udsender i dag en ny rapport om de globale klimaforandringer: Turn Down the Heat: Climate Extremes, Regional Impacts, and the Case for Resilience.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: