Hellevad-hønen får topkarakter

ØKOLOGI – Konsulenter og økologiske avlere giver topkarakter til Hellevad-hønen. Men de store pakkerier afviser æggene, fordi det lille rugeri ikke er med i de store pakkeriers frivillige salmonella-aftale.

Uffe Worm foran en af sine mobile stalde, hvor han har opdrættet Hellevad-hønniker til videresalg. Foto: Morten Priesholm

Hellevad ligner et godt bud på den ideelle økologiske høne med høj produktivitet, lav dødelighed og en sundhed, der ligger helt i top. Og fra fagfolk fyger det med positive superlativer om hønens utallige fortrin.

Men trods de mange rosende ord står Hellevad-hønen dog ikke umiddelbart foran sit store gennebrud i de økologiske fjerkræbesætninger. De store pakkerier som Danæg og Hedegaard siger nemlig nej tak til æg fra Hellevad-besætninger.

Ifølge konsulent Hardy Eskildsen, Danæg, skyldes det ikke en generel uvilje mod det lille nordjyske rugeri.

- Vi dikterer ikke, hvilke racer eller afstamninger, de økologiske ægproducenter skal anvende. Det er noget, de suverænt selv afgør.

- Men så vidt jeg ved, opfylder Hellevad ikke rugeri-kravene og Salmonella-bekendtgørelserne for området. Derfor må vi afvise æg fra Hellevad-høns, siger konsulenten fra Danæg.

Frivillig aftale
Ejeren af rugeriet Hellevad i Nordjylland, Jørn Wolf fastslår overfor Økologisk Jordbrug, at han lever op til myndighedernes krav på området, men ikke er med i de store pakkeriers interne aftale, Den Frivillige Salmonellahandlingsplan.

- Den Frivillige Salmonellahandlingsplan bygger på stordrift og afspejler på den måde virkeligheden ganske godt. Men den passer bare ikke på en lille biks som vores, siger Jørn Wolf.

Ifølge ham ville planen betyde, at det lille rugeri Hellevads drift skulle splittes op på tre forskelige enheder med selvstændige matrikelnumre.For Jørn Wolf et urealistisk krav, som i givet fald ville få store økonomiske konsekvenser.

- Jeg omsætter 100.000 kyllinger om året og er kun mig selv plus lidt løs tilknyttet arbejdskraft. En opfyldelse af planen vil kræve million-investeringer i to ekstra ejendomme og det kan produktionen ganske enkelt ikke bære. Derfor har vi valgt at fortsætte i vores nuværende mere beskedne målestok. Men vi handler med glæde med dem, der ønsker at købe vores dyr, siger Jørn Wolf.

Uffe Worm, der indtil for nylig opdrættede Hellevad-hønniker til videresalg, betegner pakkeriernes frivillige aftale som en ‘kartel-aftale, der reelt holder andre ude af markedet’.

- De to dominerende pakkerier på markedet har lagt en klausul ind, som effektivt blokerer for f.eks. Hellevad-hønen, siger han.

Avlere fulde af lovord
Kirsten Lund Jensen, der er økologisk ægproducent på Sjælland, var tidligere én af Uffe Worms faste kunder og er fuld af lovord om Hellevad-hønen.

- Det er nogle gode robuste høns med en lav dødelighed og efter min mening meget mere velegnet til økologisk drift end andre høns. Især på sundheds- og velfærdsområdet glimrer den med langt bedre resultater, siger hun.

Kirsten Lund Jensen har produceret økologiske æg siden 1993 og har tidligere haft Isa Brown-høns, men skiftede for tre-fire år siden til Hellevad.

- Med Isa Brown har jeg været helt oppe på en dødelighed på 10-20 pct., mens jeg med Hellevad nu er nede på to-tre pct. Det er jeg godt tilfreds med, siger Kirsten Lund, der leverer til det private Flinterup Ægpakkeri ved Kalundborg.

Højt dækningsbidrag
Også hendes kollega Marianne Vanghøj i Slangerup, der nu er i gang med sit fjerde hold Hellevad-høns, har kun godt at sige om hønen fra det nordjyske rugeri.

Hun peger bl.a. på problemerne med gulvæg, som mange økologiske ægproducenter døjer med.

- Vi har simpelthen ingen gulvæg, og det kan mærkes. Det er ikke blot arbejdsbesparende men også en væsentlig økonomisk betydende faktor, siger Marianne Vanghøj, der kan fremvise et økonomisk resultat, der med et db på 110 kr./årshøne ligger væsentligt over gennemsnittet.

Marianne Vanghøj mener også at kunne nedsætte foderets proteinindhold uden at det går ud over hønsenes produktivitet.

- Jeg har eksperimenteret lidt med det og ligger i øjeblikket noget lavere end de 17 pct., man normalt anbefaler. Tilsyneladende lægger hønsene lige mange æg, siger hun.

Naturlig adfærd
Hellevad-hønen får også det blå stempel fra Charlotte Frantzen, der er fjerkrækonsulent på Landscentret i Skejby.

- Hos de avlere jeg har set den, har jeg fået et utroligt godt indtryk af den, siger konsulenten.

- Hellevad-hønen opfører sig meget naturligt, er rolig og har en god adfærd. Den er også god til at gå ud af hønsehuset, som ellers kan volde problemer med andre høns. Den fortjener langt større udbredelse og får i hvert fald det blå stempel herfra, understreger Charlotte Frantzen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: