Grøn utilfredshed med udspil til finanslov

FINANSLOV – Regeringens forslag til finanslov indeholder mindre forbedringer på klima- og miljøområdet, men afsætter kun 200 mio. ekstra om året til miljøet de næste fire år. Det er alt for lidt i forhold til de store udfordringer, vi står over for, mener Det Økologiske Råd.

Finansloven afsætter for få penge til grøn omstilling, mener Det Økologiske Råd. /Foto: Colourbox

I regeringens finanslovsforslag, som blev fremlagt i dag, er der afsat ekstra 200 mio. kr. om året i fire år til fordeling mellem Miljø-, Fødevarer- samt Klima-, energi- og bygningsministeriet. Det er for lidt, mener Det Økologiske Råd.

- 200 mio. kr. om året er et meget lille beløb, når det skal fordeles mellem tre ministerier, som alle står over for meget store opgaver i forhold til grøn omstilling. Det er nødvendigt både at hæve beløbet og samtidig at benytte andre finansieringsformer for at gennemføre de store opgaver, vi står over for, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Uforståelige besparelser
Han beklager, at der trods øget satsning på miljø- og klima også er uforståelige besparelser. De såkaldte EUDP-midler til energiforskning bliver beskåret fra 410 mio. kr. i 2013 til 376 mio. kr. i 2014:

- Det er meget beklageligt, at regeringen beskærer EUDP-midlerne. Der er brug for mindst at fastholde 2013-niveauet, for energiforskning er en helt nødvendig forudsætning for at gennemføre den forestående reduktion af klimagasser, siger Christian Ege.

Godt nyt for cyklister og kollektiv transport
I Det Økologiske Råd er der til gengæld glæde over, at der bliver afsat midler til nye investeringer i kollektiv transport og cykling, bl.a. til projektering af en ny Storstrømsbro med tog- og vejforbindelse samt cykel- og gangsti og til i 2014 at annullere VK-regeringens årlige besparelse på 300 mio. kr. i DSB.

Dermed får DSB et tiltrængt pusterum til at gennemføre moderniseringer. Rådet glæder sig også over, at klima- og miljøbistanden til udviklingslandene hæves med ca. 280 mio. kr.

Udover at hæve de 200 mio. kr. ekstra om året til forbedringer for miljø og klima, skal der tænkes i alternative baner, når det gælder finansiering – ikke mindst i forhold til landbruget og transportsektoren.

Der skal følges op på Natur- og Landbrugskommissionens betænkning, økologien skal styrkes, og regeringens klimaplan skal omsættes til handling.

Landbrugsstøtten skal omlægges
Både klimagas- og kvælstofudslip fra landbruget skal reduceres. Det vil bl.a. kræve, at store arealer af især marginale jorde tages ud af almindelig landbrugsdrift og bruges til skov, vedvarende græs m.v. Der skal lægges låg på gyllebeholdere og bruges flere efterafgrøder.

- De 200 mio. kr. pr år strækker ikke langt, når det f.eks. gælder sænkning af klima- og miljøbelastning fra landbrug. For at skaffe tilstrækkelig finansiering, bliver det nødvendigt at omlægge EU’s landbrugsstøtte midler, så en større del går til miljøstøtte,  siger sekretariatsleder Christian Ege.

- På energi- og transportområdet er der brug for helt at skifte spor. Vi har ikke brug for flere motorveje, men for investeringer, som fremmer kollektiv trafik og cykling, så bilisterne får gode alternativer, hvis klimamålene skal nås. Det kræver også andre virkemidler end Finansloven. Man kan f.eks. hæve benzin- og dieselafgiften – indtil den dag der kan indføres roadpricing, foreslår Christian Ege.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: