Gift fra industrigrunde truer grundvandet

MILJØ – Klorerede opløsningsmidler og andre giftige stoffer fra tusindvis af gamle industrigrunde siver ned gennem jorden og truer vores drikkevand. Men myndighederne har ikke overblik over dem alle.

Værst står det til i området omkring København, hvor kortlægningen langt fra er færdig. Derfor opfordrer to fremtrædende forskere inden for jord- og grundvandsforurening nu til, at regionen i en periode får ekstra penge af staten for at skaffe sig overblik.

- Det vil være samfundsøkonomisk langt smartere. Ellers risikerer vi, at alvorlige, men ikke-kendte forureninger når drikkevandet, og så er det langt dyrere at rense dem op eller finde alternative drikkevandskilder, siger Poul L. Bjerg, professor i i Miljøgeokemi på DTU til Politiken.

Hundredvis af vandboringer er allerede lukket eller har måttet drosle ned som følge af forurening, men regionen mangler at kortlægge syv af de kommuner, hvor brugen af klorerede opløsningsmidler og anden farlig kemi var størst i 1950′erne og 1960′erne, skriver avisen. Det drejer sig om København, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Rødovre og Hvidovre.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: