Det meste legetøj er nu uden farlig kemi

FARLIG KEMI – Vil du være sikker på at undgå farlig kemi, skal du smider gammelt blødt plastlegetøj ud. Lad også være med at købe plastlegetøj i lande uden for EU.

Vil du være på den sikre side, skal du smide gammelt legetøj ud, anbefaler Forbrugerrådet Tænk. Foto: Colourbox

Hormonforstyrrende ftalater er ikke længere et udbredt problem i legetøj, der bliver lavet af plastik. Alligevel anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du smider gammelt, blødt plastlegetøj ud, hvis du vil være sikker på at undgå de problematiske stoffer.

Nogle kemiske stoffer afgives fra legetøjet under brug, og børn vil i de fleste tilfælde være mere følsomme over for påvirkning af kemiske stoffer, blandt andet fordi, de små børn ofter putter ting i munden.

Det gælder blandt andet om at undgå legetøj, der indeholder ftalater, som fabrikanterne anvender, når de skal gøre PVC-plastik mere blødt. Ftalater er i flere tilfælde hormonforstyrrende og skader blandt andet forplantningsevnen. Derfor er ftalater forbudte i legetøj.

Forskellige regler
Alligevel skal man være på vagt. For der gælder nemlig forskellige regler for indholdet af ftalater, gør Forbrugerrådet Tænk opmærksom på.

Reglerne afhænger af, hvilken aldersgruppe legetøjet er beregnet til. Også om forhandleren sælger det i Danmark eller i resten af EU har betydning.

Lad derfor være med at genbruge legetøj, der er fremstillet før 2007 og legetøj i blødt plast, som er købt uden for EU-landene. Begge dele kan indeholde ftalater. Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler ganske enkelt, at du smider gammelt blødt plastlegetøj ud.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: