WHO: Roundup formentlig kræft-fremkaldende

ROUNDUP – Verdens mest solgte kemiske sprøjtegift, Roundup, er sandsynligvis kræftfremkaldende. Det vurderer verdenssundhedsorganisationen WHO. Monsanto afviser.

Roundup fremstilles af Monsanto og er verdens mest solgte sprøjtegift. Men den er formentlig kræftfremkaldende, vuderer verdenssundhedsorganisationen WHO.

WHO’s afdeling for kræftforskning, IARC, har offentliggjort en artikel i magasinet Lancet Oncology. Af den fremgår det, at der er ‘overbevisende beviser’ for, at glyphosat, som er det aktive stof i Roundup, kan forårsage kræft i laboratoriedyr og ‘begrænsede beviser’ for, at stoffet for mennesker kan forårsage lungekræft og non-Hodgkin’s Lymphoma.

Roundup fremstilles af verdens største frøfirma, Monsanto, der også sælger sprøjtegift og gensplejsede frø til landmænd verden over.

Ifølge Monsanto har WHO ikke ikke taget udgangspunkt i nye data, og konklusionerne stemmer ikke overens med tidligere vurderinger fra USA og Europa.

- Vi ved ikke, hvordan IARC kan komme til en konklusion, der er så dramatisk forskellig fra de konklusioner, som (tidligere) er draget af myndigheder verden rundt, siger Philip Miller, vicedirektør for Monsantos afdeling for globale reguleringsforhold, til nyhedsbureauet Reuters.

Monsanto opfordrer WHO til at indkalde til et hastemøde for at forklarer resultaterne.

ECPA: Såkaldte beviser holder ikke
ECPA, som repræsenterer de europæiske producenter af sprøjtegift, siger, at beviserne for, at Roundup skulle være kræftfremkaldende, ikke holder.

- IARC’s rating er baseret på aktivstoffernes iboende egenskaber og begrænsede epidemiologiske beviser. Der er ingen beviser for, at pesticider fremkalde kræft hos mennesker, mener Jean-Charles Bocquet, der er topchef for European Crop Protection.

- Dette fremgår klart af flere undersøgelser af landmændenes helbred. Landmænd (som er mest udsat for pesticider) lever længere og har et bedre helbred end resten af ​​befolkningen. Forekomst af kræft og dødelighed er lavere i befolkningen i landbrugsområder end i resten af ​​befolkningen, siger han.

Monsanto opfandt glyphosat, som markedsføres som Roundup, allerede i 1974, og Monsantos gensplejsede frø som majs og soyabønner, er designet til at overleve netop at blive sprøjtet med Roundup.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: