Stor interesse for økologi på Roskilde Festival

ØKOLOGI – Tusindvis af unge har lært nyt om økologiske råvarer og fået færdigheder i madlavning på den ikoniske musikfestival.

Tusindvis af unge har lært nyt om økologi, mad og sundhed på Roskilde Festival.

Forældre til flere tusinde unge, der har deltaget i Foodjam på Roskilde Festival, har ingen grund til bekymring. For deltagerne har lært nyt om økologiske råvarer, fået færdigheder i madlavning, spist sund og velsmagende mad og haft mulighed for motion.

Det oplyser Coop, der står bag Änglamark, SuperBrugsen og Kvickly. Sammen med Madkulturen havde de etableret Sammen Om Bedre Mad i Foodjam teltet på Roskilde Festival.

Foodjam er et kulinarisk initiativ under Madkulturen, som blev lanceret i 2014. Formålet er netop er at udbrede ’Bedre mad til alle’.

Mad fra bunden
I Foodjam folkekøkkenet er alle velkommen, og både unge og gamle kan få vejledning og lære, hvordan man kan lave mad fra bunden med gode økologiske råvarer. Deltagerne får også masser af tips om, hvordan man bedst håndtere råvarerne.

Änglamark havde sponsoreret de friske økologiske råvarer til en økologisk brunch, som deltagerne selv skulle lave. Desuden fik de mulighed for at deltage i Brunch’N’Move, som gik ud på, at man alle ugens dage kunne være med på forskellige sjove motionsaktiviteter i løbet af formiddagen. Blandt andet en stammedans fra New Zealand.

Arrangørerne af Foodjam har naturligvis også haft fokus på, hvordan man kan skære ned på madspildet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: