Smag på din have

HAVEVANDRING – Hør om alle de blomster og blade, du kan spise, når Jens Thejsen fortæller og viser rundt i Økologiens Have i Odder søndag eftermiddag.

Jens Thejsen fortæller om lægeurter. /Foto: Gustav Bech

- Smag på din have.

Sådan lyder opfordringen på søndag 4. august kl. 14, når faglærerJens Thejsen fortæller og viser rundt i Økologiens Have i Odder, syd for Aarhus.

I den store økologiske have får man brug for alle sine sanser. Man kan føle, dufte og smage sig gennem både have og natur.

- Ikke kun grønsager og krydderurter kan spises. Også mange blomster og blade kan være med til at give maden en ekstra smagsdimension, forklarer Jens Thejsen, som underviser i plantekendskab på Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus.

Jens Thejsen har skrevet en lang række artikler og flere bøger om økologi, planter og haver.

Økologiens Have er Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave og omfatter næsten 12 hektar eller 120.000 kvadratmeter.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: