Rød blok vil have mere økologi

ØKOLOGI – Alle partierne i Danmark er glade for økologi, men der er forskel på, hvad de konkret vil gøre for at fremme det økologiske landbrug. Med enkelte undtagelser følger ambitionerne skellet mellem rød og blå blok.

Rød blok er også mest ambitiøs, når det gælder størrelsen af det økologiske areal i 2020. Foto: Colourbox

De fire partier i rød blok har flest konkrete planer for hvordan de vil fremme økologi med nye statslige initiativer. Det viser en rundspørge blandt ordførere fra alle landets politiske partier, som avisen Økologi & Erhverv har foretaget.

Økologi i storkøkkerne
For eksempel vil de alle fire stille krav om, at en vis del af de offentlige køkkeners indkøb skal være økologiske. De er dog ikke helt enige om, hvor stor den økologiske andel skal være, og Socialdemokraterne vil endnu ikke ud med et procenttal.

Rød blok er også mest ambitiøs, når det gælder størrelsen af det økologiske areal i 2020. Her lyder meldingen over en bred kam, at målet er en tredobling, så mindst 20 procent bliver dyrket økologisk om ni år.

Konservative vil have mere natur
I den blå blok holder man fast ved målsætningen fra Grøn Vækst aftalen om en fordobling, svarende til rundt regnet 15 procent.

Den blå blok deler sig i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal udnytte muligheden for at flytte 10 procent af Danmarks andel af EU’s landbrugsstøtte over til natur og økologi.

Ja, siger Konservative med klar røst. Nej, EU-støtten skal kun kanaliseres hen til natur og økologi, hvis pengene ellers risikerer at skulle retur til Bruxelles, mener Venstre.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: