Pløjefri dyrkning skal give frugtbar jord

ØKOLOGI – Martin Beck er agronom og varm fortaler for det, han betegner som fremtidens pløjefrie landbrug. Hverken dyrenes, jordens eller menneskets sundhed kan holde til nutidens dyrkningsformer, mener han.

Det gælder om at skabe en levende og frugtbar jord med et højt humus-indhold. Derfor skal planterestene blot nedmuldes nogle få centimeter.

I 15 år har agronom Martin Beck, Jaruplund i Sydslesvig, været økologisk rådgiver i Danmark. Først i det tyske mindretals landboforening, LHN, og siden i Økologisk Landsforening. Nu er han en del af en nyskabelse i dansk landbrug, Almende ApS ved Løgumkloster.

Selskabet vil være med til at nydefinere europæisk landbrug og har fået fondsmidler til at eksperimentere og udvikle nye, bæredygtige metoder til gavn for jord, dyr og mennesker.

Almende står på skuldrene af en trist og en god historie.

Lad os få den triste overstået: Det meste af dansk og store dele af europæisk landbrug er i dyb krise. Verdensmarkedsprisen for kød og mælk falder og har gjort det i en lang periode.

Hvad værre er: Dansk landbrug blev stærkt forgældet før finanskrisen. En ubændig trang til at vokse parret med ny statslige krav til, hvor meget jord, landmanden skal råde over pr. dyreenhed, fik jordpriserne til at svulme voldsomt op. Samtidig kastede en del landmænd sig i de fede tider ud i spekulation. I 2007 slog finanskrisen igennem, og hver uge har nu sine tvangsauktioner i Danmark.

Før ejer nu forpagter
Det gik også ned ad bakke for folkene bag det nystiftede Almende. Brødrene Günther og Henning Lorenzen drev økologisk landbrug i stor stil. Men de var lige ved at knække halsen på store investeringer. For at forhindre et krak gik de en utraditionel vej, og her begynder noget, der ligner en god historie om overlevelse under nye former: Brødrene solgte deres 350 hektar jord til et pensionsselskab, AP Pension, forpagtede den og driver den nu i anpartselskabet Almende.

- Jeg er ansat til at omsætte alt, hvad jeg ved om frugtbarhed, siger Martin Beck. Han og Günther Lorenzen kører parløb og underviser bønder på Günthers og hustruen Christas kursusejendom ved Løgumkloster og i Dithmarschen.

Udpines og mistrives
- For at sige det så det ikke kan misforstås, så har landbruget på vore breddegrader været på en forkert kurs i et halvt hundrede år. Resultatet er, at jorden er udpint. Du kan i dag ikke dyrke jorden uden at tilsætte handelsgødning og gift, siges det. Det gode budskab er, at det ikke er nødvendigt, siger Martin og henviser til Almendes samarbejde med to foregangsmænd, Dietmar Näser i Sachsen og Friedrich Wenz i Bayern. Begge er økologiske landmænd, der praktiserer pløjefrit landbrug.

Martin Beck: Vi er alt for dårlige til at vedligeholde og opbygge jordens indhold af organisk materiale.

- I det moderne landbrug er vi blevet meget dårlige til at opbygge indholdet af humus i jorden. Det gælder ikke kun i det konventionelle, men også i det økologiske landbrug. Skulle jeg være lidt fræk overfor det økologiske landbrug, så kunne jeg sige, at bortset fra, at der ikke anvendes handelsgødning og sprøjtemidler, ligner det økologiske det konventionelle til forveksling, siger Martin Beck og forklarer, hvad det er, han og Günther Lorenzen lærer fra sig på deres kurser.

Plov afløst af fræser
- Ploven er stillet til side og afløst af en fræser, der enten fræser eller vender jorden ned i blot tre til fem centimeters dybde. Hvis du pløjer, frigøres humusen, eller kulstoffet om du vil, til skade for de naturlige biologiske processer i jorden og til skade for klimaet.

- Vores metode kaldes fladekompostering. Vi tilsætter mikroorganismer, og markerne står grønne hele året. På den måde får bakterier, svampe og insekter ro til at bearbejde jorden, og dens frugtbarhed øges markant, siger agronomen. Han har som mål at øge Almende-jordens humusindhold fra ca 2 til 5 procent over fem år.

Er der mad nok?
Frugtbarheden kan ifølge Martin Beck forbedres betydeligt med væsentligt større udbytte og kvalitet til følge. De økologiske udbytter vil overstige de konventionelle indenfor de næste 10 til 20 år. Inden da vil store dele af det konventionelle landbrug bryde sammen, fordi det ikke er bæredygtigt – hverken økologisk eller økonomisk.

Som andre fortalere for økologi konfronteres Martin Beck med spørgsmålet: Hvordan kan vi brødføde en stigende global befolkning?

- Økologisk jordbrug er den eneste måde, vi kan brødføde verden på, hvis det skal ske bæredygtigt. Danmark er i dag nettoimportør af fødevarer, hvis du måler det i kalorier. Vi importerer i stor stil proteiner fra især Sydamerika for at fodre svin og køer med dem. Hvis vi i Danmark lukkende alt landbrug ned, ville der være mere mad til verdens sultende befolkning, siger agronomen.

Sol, regn og kvælstof
- Med et økologisk eller biodynamisk landbrug derimod har vi faktisk en evighedsmaskine. Kvælstof fra atmosfæren, sol og regn er det eneste, der skal til, for at vi igen og igen kan høste af naturens overskud uden eksternt input. Med det pløjefrie landbrug kan vi binde meget mere kulstof i jorden. Øger vi med en procent humus i 25 centimeters dybde, binder vi 25 tons kulstof pr. hektar svarende til 125 tons kuldioxid (CO2), siger Martin Beck.

- Ville alt landbrug bare på den nordlige halvkugle drives på denne måde, ville klimaproblematikken være løst i løbet af ganske få år med den sideeffekt, at vi vil få en mere frugtbar jord og sundere fødevarer til følge, siger Martin Beck med en udregning, der blandt andre støttes af professor Bent Tolstrup Christensen, Institut for Agroøkologi, Jordbiologi og Næringsstoffer, Aarhus Universitet.

Martin Beck peger på, at menneskene har vældig stort fokus på det, der er over jorden, men ofte ikke rigtig har forstået, hvilket liv der er under jorden.

10 tons regnorm pr. hektar
Han giver et eksempel:

- Over jorden har vi i et økologisk landbrug ca 1,4 dyreenhed per hektar svarende til en ko med kalv. Disse vejer til sammen cirka et tons, altså et tons dyr per hektar over jorden.

- I en frugtbar jord kan vi have op til 500 regnorm per kvadratmeter. En regnorm vejer cirka to gram. Altså er der et kilo regnorm pr. kvadratmeter eller 10.000 kg per hektar. Med andre ord kan vi have op til 10 tons regnorm i jorden, hvorimod vi har cirka et tons dyrisk biomasse over jorden.

- En ko udskiller cirka 50 kilo gødning per dag. En regnorm udskiller cirka dens egen vægt i form af meget værdifuld regnormegødning hver dag, dvs. 10 tons gødning per dag. Derudover er der jo bakterierne og svampene i jorden, som udgør endnu større biomasse i jorden end regnormene og er endnu mere produktive. Derfor er det så vigtigt at have fokus på det, der sker i jorden og alle de initiativer, vi tager, bør have til sigte at belive jorden – gøre den mere levende. Her ligger et enormt potentiale, siger Martin Beck.

Bønder bakker op
- Jeg er ellers ikke til store ord, men de her metoder er revolutionerende. Og det breder sig som en steppebrand syd fra. Hvorfor? Fordi konventionelle bønder, som dem vi holder kurser for i Dithmarschen, har erkendt, at den nuværende driftsform ikke duer. Deres køer slås med sygdomme som kronisk botulisme. Der kommer ikke mindst fra brugen af RoundUp på markerne, der steriliserer jord og planter og dermed dræber uønsket ukrudt, men også alt det sunde, som dyrene har brug for, siger agronomen.

Desuden er den genmodificerede soja, ærter og bønner, der importeres fra Sydamerika, sprøjtet med RoundUp, påpeger Martin Beck.

Jorden skal genoplives
- Vi skal have nydefineret gødningsbegrebet. Gødningen skal ikke tilsættes, som alle tror, men det indbyrdes forhold mellem planter, bakterier, svampe og insekter skal balanceres, så det giver maksimalt udbytte.

- Vi skal genoplive jorden, hvilket vi har modarbejdet ved især kemi og pløjning.

Han henviser til, at kursisterne er rede til at tage ‘en kold tyrker’ og lægge om til økologi. Det betyder mindre indtægter i en periode, hvilket også afholder mange pressede landmænd fra lægge om, pointerer Martin Beck og tilføjer:

- Alternativet gider bønderne ikke mere. De er blevet slaver af banken og er afhængige af kapital og udefra kommende ressourcer som kemi, gødning og kraftfoder.

Læs også: Biodynamisk landmand er forpagter for pensionsselskab

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: