Penge i at overtræde dyreværnsloven

DYREVELFÆRD:  I årevis skulle flere hundrede tusinde kyllinger lide, før myndighederne greb ind over for et sønderjysk par. Alligevel er bøden så minimal, at parret samlet set har tjent godt på at overtræde dyreværnsloven, skriver Finn Jensen og Lina Lind Christensen.

Hvorfor skulle der gå så lang tid, før myndighederne greb ind overfor den åbenlyse dyremishandling? Foto: Colourbox

 

 

Af Finn Jensen, Dansk Fjerkræforum og
Lina Lind Christensen, Frie Vinger

 

Dyrenes forhold i dansk landbrug er et emne, der jævnligt diskuteres i medierne, og som der er mange og stærke holdninger til. Uanset hvad man måtte mene, er det dog et trist faktum, at overtrædelse af dyreværnsloven åbenbart kan betale sig i dagens Danmark. Der er simpelthen penge i dyremishandling.

Fødevareminister Dan Jørgensen har netop meldt ud, at han ønsker hårdere straffe for dyremishandling og lettere adgang til, at mishandlere bliver frataget muligheden for at holde dyr. Det er der i høj grad brug for.

Det illustrerer en sag om et sønderjysk par, der producerer konventionelle slagtekyllinger, og som i sidste måned blev dømt for overtrædelse af dyreværnsloven. Aktindsigt i sagen viser, at den er trist på flere måder. Dels har problemet stået på i flere år, og myndighedernes håndtering af sagen er på flere måder kritisabel.

Det har haft alvorlige negative konsekvenser for velfærden hos hundredtusindvis af kyllinger. Og dels er bøden, som kyllingeproducenten nu har fået, så lille, at beregninger viser, at de samlet set har tjent et betydeligt beløb på overtrædelsen af dyreværnsloven.

Voldsomme svidninger på trædepuderne
6. januar 2013 konstaterede kødkontrollen på slagteriet alvorlige trædepudesvidninger på en leverance af kyllinger. Embedsdyrlægen skriver: “Der var kæmpemæssige røde svidninger på de fleste af kyllingerne. Nogle gange gik det helt ind til kødet, således at kyllingen har følt smerte.” Han kunne også konstatere hudbeskadigelser på brystet.

Det er velkendt, at når kyllinger har trædepudesvidninger, så anvendes brystet til at støtte med, fordi det gør for ondt at støtte med fødderne. Trædepudesvidninger er et udbredt problem i branchen, men hos denne producent fandt embedsdyrlægen altså problemet særligt slemt. Knap to uger senere fik producenten påbud af Fødevarestyrelsen om at nedbringe belægningsgraden fra 42 kg kylling pr. kvadratmeter til 39 kg kylling pr. kvadratmeter.

Dette ville give kyllingerne mere plads, mindske mængden af møg og dermed mindske problemet. Men parret nedbragte ikke antallet af kyllinger. Faktisk fandt byretten, at de forsætligt undlod at efterkomme Fødevarestyrelsens påbud, med alvorlige velfærdsmæssige problemer hos kyllingerne til følge (producenten har dog anket sagen).

75-100 procent havde dybe inficerede sår
F.eks. viser aktindsigten, at parret 10. september 2013 leverede 29.585 kyllinger til slagteriet. Her konstaterede man, at 75-100 procent af kyllingerne—dvs. mindst 22.188 kyllinger—havde ”hudbeskadigelser på bryst og dybe, inficerede sår på trædepuderne”.

Først 4. februar 2014, altså mere end et år efter Fødevarestyrelsen udstedte påbuddet, skete et uvarslet kontrolbesøg, et såkaldt velfærdsbesøg, hos producenten. Her kunne Fødevarestyrelsens kontrol konstatere, at parret ikke havde nedbragt belægningsgraden som påbudt. Der blev desuden konstateret overbelægning i 26 ud af 28 hold kyllinger leveret til slagteriet siden påbuddets udstedelse.

Byrettten: Groft uforsvarligt
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Fødevarestyrelsens dyrlæge under velfærdsbesøget ikke måtte tjekke trædepudesvidninger, men måtte nøjes med at konstatere, at strøelsen var fugtig.

Når trædepudesvidninger er et velkendt velfærdsproblem i branchen i almindelighed og hos denne producent i særdeleshed, er det svært at se formålet med et velfærdsbesøg, hvis producenten kan nægte at lade dyrlægen tjekke trædepudesvidninger.

Det Veterinære Sundhedsråd udtalte 7. juli 2014, at kyllingerne har været opstaldet på en måde, så de har ”været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Kyllingerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. Dyreværnslovens §§ 1 og 2.”

De 26 leverancer af kyllinger, hvor der blev konstateret overbelægning, repræsenterer hundredtusindvis af kyllinger. Af dem fandt byretten, at producenten har ”behandlet flertallet af sine kyllinger groft uforsvarligt”.

Hvorfor reagerer myndighederne ikke?
Sagen illustrerer en lang række problemer i forhold til at sikre produktionsdyrenes velfærd. For det første er et dybt kritisabelt, at det har taget myndighederne så lang tid at reagere. Hvorfor gik der over et år, før Fødevarestyrelsen kom på ”velfærdsbesøg”? Embedsdyrlægen har ringet mindst seks gange og påtalt trædepudesvidninger, men det har hverken fået producenten til at gøre noget eller fået Fødevarestyrelsen til at reagere hurtigere i forhold til at komme på “velfærdsbesøg”.

For det andet er det et åbent spørgsmål, hvad et velfærdsbesøg egentlig er værd, når producenten kunne nægte at lade Fødevarestyrelsens dyrlæge undersøge trædepudesvidningerne. Det var jo trædepudesvidninger, der var grunden til, at der var behov for besøget til at starte med. Det ser måske godt ud på papiret, at der gennemføres velfærdsbesøg, men har det hjulpet kyllingerne? Næppe.

For det tredje er den straf, parret nu har fået, nærmest latterligt lav. Beregninger viser, at de direkte har tjent penge på den systematiske overtrædelse af dyreværnsloven. De har fået en bøde på 45.000 kroner samt fået konfiskeret knap 54.000 kroner. Bøden svarer til en straf på ca. seks øre per mishandlet kylling.

Har tjent 193.000 kroner på overbelægning
Med udgangspunkt i aktindsigten samt tal fra Det Danske Fjerkræråd viser beregninger, at parret har tjent ca. 193.000 kroner på at have for mange kyllinger. Trækker man bøden og konfiskationen fra, er der en fortjeneste på ca. 94.000 kroner, som er tjent på dyremishandling. Den groft uforsvarlige behandling af kyllinger har altså været en god forretning for dem.

En forretning, som de i øvrigt kan fortsætte med, fordi den groft uforsvarlige behandling af kyllingerne besynderligt nok ikke har givet anledning til at frakende dem retten til at have med dyr at gøre.

Kyllingeproducenten er tidligere dømt for at overtræde loven om slagtekyllinger og udtalte i retten, at de ikke mener at have problemer med trædepudesvidninger. Samtidig gjorde de det klart, at de ikke har til hensigt at overholde et påbud, fordi de mener, at det er ulovligt, og at myndighederne jo i øvrigt ikke kan kontrollere, om de overholder det.

Dyrlægen: De tiltalte er ekseptionelt gode landmænd
Deres egen dyrlæge kan heller ikke se problemet og sagde i retten, at “De tiltalte er ekseptionelt gode landmænd”, selvom der altså nu er to domme, som siger det stik modsatte.

Hvordan kan det forsvares, at denne producent stadig må have med dyr at gøre, særligt når der også i retten vises en så udpræget mangel på respekt for, at det er levende dyr, som de har med at gøre, og en så manglende evne til at indse, at der er noget galt – både fra kyllingeproducentens side, men så sandelig også fra deres egen dyrlæge?

Hvor mange dyr skal man egentlig behandle groft uforsvarligt, før man frakendes retten til at have med dyr at gøre? Burde flere hundredetusinder ikke være mere end rigeligt?

Er det kun spil for galleriet?
Der er derfor rigtig god grund til, at Dan Jørgensen får kigget på reglerne for dyremishandling, men der er så sandelig også grund til at kigge på, hvorfor Fødevarestyrelsen har reageret så langsomt på en overtrædelse af et påbud. 26 gange er påbuddet blevet overtrådt, og embedsdyrlægen har ringet mindst seks gange uden effekt. Det er simpelthen ikke i orden.

I samme ombæring er der også grund til at kigge på de såkaldte velfærdsbesøg. Svidninger er et velkendt problem hos kyllinger, men når producenterne kan nægte Fødevarestyrelsens dyrlæger at undersøge problemet, hvad er et velfærdsbesøg så værd?

Er det kun spil for galleriet, eller skal de have et reelt indhold, så man kan gøre sig forhåbninger om rent faktisk at sikre dyrenes velfærd?

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: