Økologiens samfundsværdi skal kortlægges
ØKOLOGI – Forskere fra en bred vifte af danske forskningsinstitutioner vil kortlægge økologiens samfundsmæssige betydning. Det sker i form af en ny videnssyntese, som kan få stor betydning, siger Mette Wier, formand for ICROFS bestyrelse.
Videnssyntesen kan blive et vigtigt værktøj for ICROFS, når vi skal gøre politikerne interesserede i vores visioner for det næste forskningsprogram inden for økologisk forskning, siger formand for ICROFS bestyrelse, Mette Wier, der er prodekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
På et såkaldt ‘kick-offmøde’ i Nyborg 17. december indledte ca. 60 forskere fra en bred vifte af forskningsinstitutioner arbejdet med en ny vidensyntese, som skal give overblik over værdien af de samfundsmæssige goder, som den økologiske produktion skaber.
Den økologiske fødevareproduktion bidrager til samfundet med ‘offentlige goder’, som det er svært at sætte tal på og dermed også svært at argumentere med. Derfor har ICROFS inviteret ca. 80 danske forskere fra en bred vifte af forskningsinstitutioner til at bidrage til en ny vidensyntese om økologiens samfundsøkonomiske betydning.
ICROFS har ansøgt NaturErhvervstyrelsen om knap 3,5 mio. kr. til syntesen. Den skal give overblik over den danske og internationale forskning, som belyser, hvilke værdier, den økologiske produktion skaber i Danmark.
- Denne vidensyntese får stor betydning. Den kan blive et vigtigt værktøj for ICROFS, når vi skal gøre politikerne interesserede i vores visioner for det næste forskningsprogram inden for økologisk forskning, siger formand for ICROFS bestyrelse, Mette Wier, der er prodekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Økologi skaber offentlige goder
Ved offentlige goder forstår man ‘ikke-rivaliserende’ og ‘ikke-ekskluderbare’ samfundsmæssige goder. Det vil sige, at den enes forbrug ikke konkurrerer med eller udelukker den andens forbrug af det samme gode.
Gadebelysning, militær og viden er klassiske eksempler. Økologisk landbrug leverer imidlertid også offentlige goder. De har typisk at gøre med miljø, natur, grundvand, dyrevelfærd og lignende.
- Hvis det økologiske landbrug ikke fandtes, skulle det offentlige gå ind og finansiere andre tiltag for at tilvejebringe de samme goder. Det er et velkendt princip inden for økonomien. Derfor er der mange gode hard-core argumenter for at støtte økologien, som de vil kunne forstå inde i finansministeriet. Dem skal vi have synliggjort med den nye vidensyntese, siger Mette Weir.
Store forhåbninger
Kirsten Lund Jensen, formand for ICROFS’ programkomite, har også store forhåbninger til den kommende vidensyntese.
- Vi mener, der ligger mange positive effekter i økologien i forhold til en række parametre, men det er svært at gøre dem gældende, når man kigger på parametrene hver for sig, siger hun.
- Derfor er det vigtigt at få en samlet vidensformidling på det her område. Med den kan vi bedre argumentere for, at økologien er et løsningsværktøj i forhold til fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik, siger Kirsten Lund Jensen.
Den nye vidensyntese skal hedde Økologiens Bidrag til Samfundsgoder. Den udkommer i bogform til efteråret og vil indeholde kapitler om centrale emner inden for forskningen samt en overordnet, tværgående syntese.
