Nej til flere svin og flere problemer

SÅDAN LIGGER LANDET – Flere svin giver ikke flere job, kun større miljøproblemer, dokumenterer Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Sådan ligger landet i 2013-udgaven er en samling vigtige nøgletal, som viser landbrugets betydning for natur, miljø, sundhed, dyrevelfærd og samfundsøkonomi.

Landbruget producerer 29 millioner svin om året. To u af tre bliver slagtet i Danmark, men flere og flere sendes til slagtning i udlandet. Flere svin i Danmark over de seneste ti år har ikke givet flere jobs hverken i landbruget eller på slagterierne – kun fortsat store miljøproblemer og dårlig dyrevelfærd.

Det viser en ny statistik-samling fra Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

Politikerne er på vej med en vækstplan for landbruget, som vil give landbruget lov at øge svineproduktionen med 1,5 millioner flere svin om året. Men flere svin i de danske stalde giver ikke flere jobs til danske slagteriarbejdere. En stigende del af de danske svin eksporteres nemlig til slagtning i udlandet.

29 millioner svin
Dansk landbrug producerer i dag 29 millioner svin om året, heraf bliver 19,4 millioner (67 procent) slagtet i Danmark. I 2003 producerede landmændene 24,6 millioner svin, men dengang blev 91 procent – svarende til 22 millioner svin – slagtet af danske slagteriarbejdere.

Flere svin er altså på ingen måde garant for flere jobs i Danmark. Det viser 2013 udgaven af statistiksamlingen ”Sådan ligger landet 2013”, som Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening netop har offentliggjort.

-Vi hører ustandselig landbruget sige, at de skal have lov til at producere flere svin for at redde arbejdspladserne på de danske slagterier. Men tallene viser med al tydelighed, at slagteri-jobbene er på vej ud af landet, uanset hvor mange svin, landmændene producerer. Det er miljøproblemerne desværre ikke, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Vi mister stadig insekter og vilde fugle og rene drikkevands-boringer. Blandt andet på grund af al den sprøjtegift, som landbruget bruger til produktionen af korn til svinefoder. Og udledningen af ammoniak fra svinenes gylle er stadig langt højere end naturen og vandmiljøet kan tåle, siger hun.

Den større produktion af svin giver altså flere problemer end jobs. Antallet af jobs på slagterierne er siden 2001 faldet med en tredjedel. Det samme gælder arbejdspladserne ude på gårdene. De seneste ti år er beskæftigelsen i selve landbruget faldet med 30 procent, hvor flere end 23.000 jobs er forsvundet.

Mavesår, halekupering og døde smågrise
Den danske svineindustri har også alvorlige konsekvenser for dyrevelfærd og sundhed viser tallene i ”Sådan ligger landet 2013”. Halvdelen af søerne og knap hver tredje slagtesvin har mavesår på grund af forkert fodring, 24.000 smågrise dør hver dag, og dagligt dør 350 søer eller må aflives i staldene, fordi de ikke kan holde til livet som fødemaskiner i den intensive produktion.

Samtidig får næsten alle pattegrisene klippet halen af, selvom dyreværnsloven siger, at halekupering ikke må foregå rutinemæssigt, og 43 procent af de svinebesætninger, som blev kontrolleret i 2012, blev anmeldt til politiet eller fik indskærpelser eller påbud for ikke at drage omsorg for syge dyr eller på anden måde overholde dyreværnsloven. Og det er endda uden at den rutinemæssige halekupering indgår, idet myndighederne uforklarligt ser gennem fingre med den.

-De her tal vidner om et erhverv, hvor man hverken føler sig forpligtet til at overholde dyreværnsloven eller behandle dyrene anstændigt, Det er ubegribeligt, at ingen griber ind overfor den måde, svin behandles på i de danske svinestalde siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Tre ud af fire slagtesvin har MRSA-bakterier
Også antibiotikaforbruget i den konventionelle svineproduktion ligger fortsat højt, og det giver problemer i sundhedssystemet. Svinebakterien MRSA CC 398, som er resistent overfor antibiotikabehandling, har på få år spredt sig til 77 procent af de danske slagtesvin. En seksdobling sammenlignet med 2009, hvor andelen af MRSA-smittede svin var 13 procent. Bakterien spreder sig især i de stalde, hvor forbruget af antibiotika er højt.

Men problemet er ikke kun i stalde og på slagterier. Antallet af mennesker, der bliver smittet med de multiresistente MRSA-bakterier i Danmark stiger også brat. I 2012 blev der registreret 1.556 nye tilfælde, hvor mennesker blev smittet med MRSA, og hver syvende er smittet med den type MRSA som kommer fra svinene, hvilket ifølge DTU Fødevareinstituttets overvågningsprogram DANMAP kan være et tegn på, at svine-bakterien er ved at ændre sig, så den lettere smitter mennesker.

-Problemerne med MRSA-smitte i det konventionelle svinebrug er nu så massive, at det kalder på håndfast politisk handling. Det er jo bakterier, som er farlige for mennesker sundhed, siger Britta Riis.

Nødvendigt med ny kurs
Tallene i ”Sådan ligger landet 2013” viser, at svineproduktionen fortsat er skyld i høj miljøbelastning, dårlig dyrevelfærd og stigende sundhedsproblemer, og det er en høj pris at betale for en produktion, som hverken giver flere jobs eller bedre økonomi til landet. Og landbrugets strategi med at producere flere svin løser ingen af disse problemer, tværtimod, mener Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi synes, Danmark kan være landbrugsland – også på langt sigt. Derfor skal produktionen fokusere på kvalitet, sundhed, bæredygtighed og dyrevelfærd. Den slags varer, som kunderne gerne betaler ekstra for. Og som landmanden tjener mere på at producere. Det er ikke nogen holdbar forretningsplan bare at producere flere svin til opfedning i udlandet, som vi gør nu. Det kan landmændene på de store eksportmarkeder sagtens selv gøre – hvis ikke i dag, så i morgen.

Vi efterlyser, at politikerne og landbruget lægger en ny, troværdig plan for en svineproduktion, som kan matche fremtidens marked, hvor forbrugerne stiller højere krav til den måde, deres fødevarer bliver produceret på, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Sådan ligger landet 2013 er en samling statistikker om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund, som i år er opdateret af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Statistikkerne er baseret på tal fra blandt andet fra Danmarks Statistik, offentlige kilder som GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), fra DANMAP (DTU Fødevareinstituttets overvågning af antibiotikabrug og –resistens) og fra landbrugserhvervet selv.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: