MRSA-epidemi kalder på nytænkning af landbruget

KOMMENTAR – Når 88 procent af de danske svinebestande er smittet med MRSA, er det et klart signal om en konventionel svineproduktion, der grundlæggende er syg.

MRSA-epidemien handler om konsekvenserne af det industrialiserede landbrug over for folkesundheden. Foto: Colourbox

Af Christian Poll, landbrugsordfører for Alternativet

Alarmklokkerne bimler løs i den konventionelle svineproduktion. Eller det burde de i hvert fald, i takt med at flere og flere bestande smittes med den multiresistente bakterie MRSA, der har kostet flere danskere livet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har sammen med S, V, K, DF, R, SF og EL netop besluttet at igangsætte forsøg med forskellige alternative desinfektionsmetoder i landets svinestalde for at undersøge, om det er muligt at nedbringe MRSA-smitten. Samtidig er partierne enige om at udarbejde en beskrivelse for MRSA-rene produktionslinjer.

Det er en fin begyndelse. Men det er alt for lidt og alt for sent. Nu er næsten alle danske svinebesætninger smittet med MRSA. Det har i mange år gået den forkerte vej, men alligevel har man ikke formået at tage fat ved problemets rod. Så langt fra.

Som vi oplever det i Alternativet, er MRSA-problemet blevet en kampplads. Det handler nu om konsekvenserne af industrialiseret landbrug over for folkesundheden. Det er ikke gratis at presse dyrene langt ud over deres biologiske formåen og holde sammen på det hele med antibiotika. Tværtimod.

Derfor skal vi gøre grundlæggende op med den måde, svineproduktionen fungerer på i dag. Erhvervsøkonomiske interesser skal ikke længere trumfe folkesundheden.

Vi skal have fat om nældens rod
MRSA-handlingsplanen har desværre ikke virket. Det er i 11. time, at der nu tages fat på at skabe MRSA-fri handelsveje. Det skulle have været gjort for længe siden – og det er helt nødvendigt, når svin sendes rundt mellem besætninger både inden for Danmark og til udlandet, og smittespredningen derfor er helt ude af kontrol.

Hvis vi skal løse problemet, skal vi have fat om nældens rod. Den måde grisene opdrættes på. De små svage grise, der som følge af alt for store kuld, kræver antibiotika for at holdes i live. Den alt for tidlige fravænning, hvor grisenes immunsystem og mavetarmkanal slet ikke er klar, og de derfor bliver syge. De alt for trange pladsforhold, hvor grisene smitter hinanden og deres manglende mulighed for at komme ud.

Det er ikke for ingenting, at MRSA rammer særligt hårdt i stalde, hvor dyrevelfærden er lav og hvor produktionen ikke er økologisk.

Internationale ekspertorganer i resistens i både EU og WHO peger alle på nødvendigheden af at se på selve produktionsmetoderne i bekæmpelsen af resistente bakterier. Det er knap nok berørt i handlingsplanen.

Det er som om, vi i Danmark insisterer på, at man bare kan blive ved som hidtil med nogle småjusteringer undervejs. Men de seneste tal med eksplosiv stigning i udbredelsen af MRSA i svineproduktionen viser, at det kan vi ikke.

Alternativet ønsker, at der i MRSA-handlingsplanen sker en kortlægning af de utrolig mange belastninger af grisene i den industrielle svineproduktion, der har betydning for sygdom, antibiotikaforbrug og udbredelsen af resistente bakterier.

Vi skal have indrettet produktionen, så den i langt højere grad holder grisene raske af naturlig vej frem for med resistensfremmende medicin og fodertilsætning. Ligesom det haster med at få etableret smittefri handelsveje, haster det med at få indrettet produktionen, så den holder grisene raske og så resistensudvikling og –udbredelse holdes på et absolut minimum.

Dette er vigtigt nu, men ikke mindst med henblik på at holde de MRSA-fri handelsveje, som det er tvingende nødvendigt at få oprettet, sunde og fri for multiresistente bakterier. Indsatsen skal gå på to ben.

Vi kan ikke fortsætte med at overforbruge medicinfor at kompensere for ringe leveforhold og manglende hensyntagen til naturligt erhvervet sundhed, der kan holde sygdomme stangen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: