Mange landmænd omstiller til økologi
ØKOLOGI – Rekordmange landmænd ønsker at omstille deres produktion for at dyrke økologisk uden sprøjtegift og med bedre dyrevelfærd.
Der er meget manuelt arbejde på et økologisk landbrug. Til gengæld glæder økologerne sig over de spændende faglige udfordringer og respekten fra det omgivende samfund. På billedet ses en lugevogn, som kører på solceller. Foto: Morten Priesholm
En ny opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen viser, at 288 landmænd i år har tilmeldt 22.000 hektar landbrugsjord til øko-omlægning. Heraf 124 helt nye økologer. Det er markant mere end normalt i de sidste mange år, og hos Økologisk Landsforening glæder formanden sig over udviklingen.
- Vi har i år set, hvordan supermarkedskæder og fødevarevirksomheder igen og igen har efterlyst flere økologiske landmænd til at producere varerne til en stigende efterspørgsel blandt danske og udenlandske forbrugere. De nye omlægningstal viser, at mange landmænd har lyttet til markedet, og det er glædeligt, at endnu mere landbrugsjord fremover vil blive dyrket uden sprøjtemidler, at flere dyr kommer ud i det fri, og at forbrugerne ikke behøver spejde forgæves efter danske, økologiske varer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Uambitiøst at droppe målsætning om øko-fordobling
Hos Økologisk Landsforeningen vækker det undren, at regeringen vil droppe sin målsætning om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal i 2020 sammenlignet med 2007-niveau. Foreningen vurderer nemlig, at interessen for økologi blandt landmændene vil fortsætte i de kommende år.
- Vi ser lige nu en situation, hvor markedet efterspørger mere økologi, end vi kan producere i Danmark. Kombineret med den generelle økonomiske situation i landbruget betyder det, at mange konventionelle landmænd vil lægge om og producere økologisk, ganske enkelt fordi det har en højere markedsværdi. Regeringen har en oplagt mulighed for at indfri sin gamle målsætning fra Grøn Vækst strategien 2009, og jeg synes, det er både ærgerligt og uambitiøst, hvis man ikke forfølger den mulighed, siger Per Kølster.
Omlægningsstøtten skal justeres
Han efterlyser politiske initiativer og mener blandt andet, at omlægningsstøtten skal geares til den stigende interesse.
Når landmændene omstiller til økologi får får de et ekstra tilskud på 1.200 per hektar udover basistilskuddet på 870 kroner per hektar.
I de ca. to år, det tager, fra en landmænd påbegynder den økologiske drift, til gården kan få det røde Ø-mærke som autoriseret økologisk, modtager landmanden såkaldt omlægningsstøtte på 1,200 kroner pr. hektar oven i de 870 kroner pr. hektar, som alle jordejere modtager.
- Den omlægningsinteresse, vi ser lige nu og også forventer at se i de kommende år, kræver naturligvis, at der afsættes midler til omlægningsstøtten. At regeringens finanslovsforslag for 2016 arbejder med en forventning om, at øko-arealet i 2019 vil være det samme som i dag, må tolkes både som uambitiøst og ude af trit med virkeligheden. En fodfejl, der må og skal rettes i de kommende forhandlinger om finansloven, siger Per Kølster.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, kalder landmændenes omlægning for »positiv«. Hun mener landmændene »har været lynhurtige til at omstille efter markedets krav.«
- Væksten i økologien skal være drevet af forbrugernes lyst til økologiske varer – og den skyder i vejret år for år. Men landmændene skal også have nogle rammevilkår, der gør det muligt at levere den efterspurgte økologi. Jeg er derfor i gang med at se på, om der er tiltag, der kan gøre det lettere at være økolog, så økologien får endnu bedre vækstmuligheder, siger ministeren.
Fakta – fordobling er realistisk:
- Målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020 er sat med udgangspunkt i 2007, hvor øko-arealet var 150.000 ha.
- Det økologiske areal var i 2014 på 176.000 ha.
- Hvis der også i de kommende år bliver omlagt cirka 20.000 hektar, vil det samlede økologiske areal i 2020 således være meget tæt på målet om 300.000 hektar.
