Holland forbyder boringer efter skifergas i fem år

SKIFERGAS – Usikkerhed om konsekvenserne for miljø og natur får den hollandske regering til at forbyde boringer efter skifergas i foreløbig fem år.  Holland vil heller ikke forny eksisterende tilladelser til prøveboringer.

Greenpeace-aktivister blokerede for nylig boretårnet i Dybvad i Nordjylland. Foto: Greenpeace

Den hollandske regering besluttede fredag ​​10. juli at forbyde alle nye boringer efter skifergas og agter heller ikke at forny eksisterende efterforskningstilladelser. Regeringen begrunder beslutningen med usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser.

Beslutningen kommer samtidig med, at Holland er nødt til at finde nye energikilder, fordi landets egen produktion af naturgas og stigende problemer med leverancerne fra Rusland

- Der vil ikke være nogen skifergas-boringer i denne regerings levetid, lød det i en erklæring efter fredagens beslutning. Først ved udgangen af ​​2015 vil den hollandske regering træffe beslutning om, hvilken rolle skifergas i fremtiden skal spille i Hollands energiforsyning.

- Det er stadig uklart, hvor meget skifergas der findes i undergrunden, og hvorvidt det vil være økonomisk rentabelt at udvinde skifergas. Forskning viser, at der er usikkerhed om hvilken effekt udvinding af skifergas vil have, hedder det i erklæringen fra den hollandske regering.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: