Høegh: Heller ikke tilskud til grønt affald

BIOGAS – Hverken majs, kartoffelskræller eller andet grønt husholdningsaffald skal have del i de mange støttemillioner fra staten til nye biogasanlæg, mener Venstres miljøordfører.

Biogas er først og fremmest tænkt som afgasset gylle. Derfor er Venstres miljøordfører og tidligere fødevareminister, Henrik Høegh med på at udelukke både majs og husholdningsaffald fra VE-støtten på 26 kroner per Giga Joule til gyllebaserede anlæg.

- Det høje tilskud til biogas er politisk tiltænkt afgasning af gylle, for det har en række supplerende miljøfordele ud over at skabe vedvarende energi. Vi reducerer lugt og kvælstofudvaskning, og vi recirkulerer fosfor, siger Henrik Høegh til Maskinbladet.

- Som det ser ud nu, er der faktisk bedre økonomi i at lave et biogasanlæg på ren majs end at iblande husdyrgødning. Derfor kan man ikke udelukke, at nogen kunne få den tanke, siger Henrik Høegh til bladet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: