Hjælp de vilde bier med din smartphone

NATUR – Med få klik på din smartphone kan du hjælpe de vilde bier i Danmark.Via app’en NaturTjek, der i dag bruges af 35.000 danskere, veksles enhver registrering af vilde dyr og planter nemlig til én krone til gavn for vilde bier.

Humlebien på billedet har det godt, men overalt på kloden er de vilde bier i hastig tilbagegang. Det kan ende galt, for bierne er vigtige bestøvere og har stor betydning for vores produktion af frugt og afgrøder på markerne.

Mandag den 22. maj er en oplagt dag at tage din smartphone med ud i naturen. I anledning af Den Internationale Biodiversitetsdag er der nemlig tilføjet en ny art i NaturTjek-app’en – humlebier.

I dag bruger over 35.000 danskere app’en NaturTjek til at registrere blandt andet spætter og citronsommerfugle til gavn for forskning i den biologiske mangfoldighed. Men på mandag er der dog en ekstra gevinst ved at naturtjekke, fordi vin-mærket Sunrise donerer 1 krone for hvert eneste naturtjek via app’en.

- Pengene går til foreningen PLAN Bi, der arbejder målrettet for at skabe bedre forhold for vilde bier i Danmark. De vilde bier er i alvorlig tilbagegang over hele kloden, og Danmark er ingen undtagelse, siger Simon Leed Krøs, der er projektleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Win-win for naturen
Ja, det er ren win-win for naturen, når vinen Sunrise donerer penge til arbejdet for at bevare de vilde bier i Danmark, siger Allan Rasmussen, der er Landedirektør i Concha y Toro, vinproducenten bag Sunrise.

- Som vinproducent har vi et ansvar over for naturen. Derfor gør vi meget ud af at hjælpe med at bevare og styrke naturen i Chile, hvor vi producerer vores vine. Derudover vil vi gerne sætte et positivt aftryk i Danmark, hvor vi forhandler vinen, siger han.

Sunrise donerer én krone pr. naturtjek uanset hvilken art eller levested, der tjekkes ind med app’en NaturTjek.

FAKTA om det store naturtjek og vilde bier

  • Mandag den 22. maj er International Biodiversitetsdag, hvor FN opfordrer verdens lande til at kaste et ekstra skarpt blik på den biologiske mangfoldighed og naturens tilstand.
  • I dagens anledning kan man tjekke vilde bier med sin smartphone og app’en NaturTjek.
  • For hvert eneste naturtjek i app’en donerer Sunrise 1 krone til PLAN Bi – en forening, der arbejder for bedre leveforholdene for vilde bier i Danmark.
  • Sunrise er Danmarks bedst sælgende vin fra Chile. Udover støtten til NaturTjek støtter Sunrise et 300.000 ha stort naturområde i Chile, nationalparken Karukina.
  • Vilde bier er i hastig tilbagegang over hele kloden, og det er dårligt nyt, da bierne er vigtige bestøvere og essentielle for vores produktion af fødevarer.
  • I anledning af Biodiversitetsdagen er der, mandag den 22. maj fra kl. 11, arrangeret et fælles naturtjek i Odense Zoo. Læs mere om eventen her.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: