Ghana får Afrikas største solcelle-anlæg

Ghana befinder sig midt i et olieeventyr. Alligevel skal grøn, klimavenlig energi dække op til 10 procent af landets behov.

Ghana har rige forekomster af olie, men investerer alligevel i solceller. (Foto: Colourbox)

Der er netop skrevet kontrakt om oprettelsen af Afrikas største solcelleanlæg i landet.

Ghana har skrevet kontrakt med et britisk firma ved navn Blue Energy, der skal opføre et anlæg på 155 MW. Solcellerne vil opgradere Ghanas el-produktion med seks procent.

Ghana vil gerne have 10 procent af sin egen energiproduktion på grøn produktion i 2020, og Nzema-anlægget skulle sikre en pæn del af planen (20 procent) mål bliver opfyldt.

Solcelleanlægget ligger op ad the West African Power Pool el-net, der forbinder Ghana med Elfenbenskysten, Togo, Benin go Nigeria. Nettet har så rigeligt brug for mere elektricitet. Behovet for el stiger 10-15 procent årligt.

Ambitioner
Ghana mener det alvorligt med sine investeringer. Landet er i markedet for at finde en milliard dollars til grønne investeringer. Blue Energys projekt koster 400 millioner og er færdigt i 2015. Dets finansiering sker i Storbritannien.

Blue Energy har store planer for udvikling af grøn energi i Vestafrika. Selskabet er ejet af nogle af Europas største kapitalfonde, der har 220 milliarder kroner i aktiver.

183 hektar i det vestlige Ghana
Byggeriet skal begynde i 2013 på et 183 hektar landområde i det vestlige Ghana, hvor der er sikret en 100 år leasingaftale. Som forudsætning for projektet har Ghana vedtaget en ny energilov, der garanterer en vis betaling for upload af grøn elektricitet.

Firmaet anslår, at energi-anlægget vil skabe en del lokale job og bidrage i sin levetid med 100 millioner dollars i skat til landets økonomi. Som en del af projektet vil der blive investeret i lokalsamfundet med skoler, sundhedsklinikker, undervisning og ikke mindst pålidelig energiforsyning.

• Dan Larsen er journalist og redaktør for nyhedsbureauet Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et redaktionelt samarbejde med.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: