Forskere tester ny nordisk mad for giraffer

Hvad skal man tilbyde en giraf i zoologisk have, hvis den skal æde foder, som både er sundt og appetitvækkende? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet sat sig for at undersøge. Der findes nemlig ikke nogen forkormet foderplan for giraffer.

I naturen æder giraffer helst blade fra akacietræer, men hverken dyrepassere eller forskere ved helt præcist, hvad den sundeste menu er for girafferne i en zoologisk have.

På savannen i Afrika æder giraffer helst blade fra akacietræer. I Danmark kan vi ikke byde på akacietræer, og om vinteren er der ikke mulighed for at tilbyde friske grønne blade fra nogen som helst træer.

- En giraf på 1.200 kg æder meget, så man er nødt til at finde fodermidler, der ikke alene er sunde og velsmagende for giraffen, men også er praktiske at håndtere for dyrepasserne, siger ph.d.-studerende Cathrine Dyhr Sauer fra Aarhus Universitet og som står for at undersøge, om der kan findes nye egnede fodermidler til giraffer.

En giraf er ikke en ko
Giraffer er drøvtyggere ligesom køer, får og geder. I fangenskab bliver de typisk fodret med lucernehø og forskellige slags foderpiller samt eventuelt et supplement af frugt og grønt.

- Der findes ikke nogen forkromet foderplan for giraffer. Fodring af dem beror de fleste steder på erfaring fra dyrepassere. Det bedste ville være at finde fodermidler med et stort indhold af blade, så foderet ligner det, girafferne æder i naturen. En giraf er nemlig ikke en ko, siger Cathrine Dyhr Sauer.

For at hente mere konkret viden har hun foretaget obduktioner af giraffer i Sydafrika. Dyrene var blevet aflivet i forbindelse med et helt andet projekt på Aarhus Universitet vedrørende blodtryk. Hypotesen er, at giraffernes vom er forholdsvis mindre end vommen hos køer og at giraffernes vommuskulatur er svagere.

- Man mener, at giraffens vom er tilpasset det faktum, at blade er lettere og hurtigere at fordøje end græs. Bladene behøver derfor ikke at opholde sig i vommen i så lang tid som græs og giraffen har ikke så stor en lagerplads i vommen som koen, siger Cathrine Dyhr Sauer.

Kan ikke fordøje græs ligeså godt som en ko
Aflange fibre, for eksempel græsstængler, vil komme til at ligge i toppen af vommen som en måtte og dermed give en lagdeling af vomindholdet, sådan som det kendes fra køer. Det menes, at den formodede svagere muskulatur i giraffens vom betyder, at den ikke kan blande materialet i vommen så effektivt som hos en ko, og at den derfor ikke er i stand til at fordøje græsset ligeså godt.

- Giraffer i zoo kan få forskellige fodringsbetingede sygdomme. Det vil vi prøve at undgå ved at finde egnede fodermidler til dyrene, siger Cathrine Dyhr Sauer.

Rester fra et andet forsøg
Som fra en slags Nyt Nordisk Køkken får girafferne i projektet tilbudt et bredt sortiment af gode danske råvarer. Helt i tråd med, at der skal undgås madspild, er en del af fodermidlerne rester fra et andet forsøg på Aarhus Universitet, som drejer sig om en undersøgelse af forskellige urter i græsmarken til køer (læs mere om dette forsøg her).

Cathrine Dyhr Sauer har udvalgt planter med et forholdsvis stort bladareal, så girafferne vil blive tilbudt ensilage lavet af henholdsvis cikorie, rødkløver, kommen og lucerne.

Til at begynde med vil forskerne lave en pilotundersøgelse for at se, om girafferne vil æde de forskellige nye fodermidler. De fodermidler, som girafferne synes om, vil indgå i den større undersøgelse, hvor de undersøger foderindtag, fordøjelighed og passagehastighed for de forskellige ensilagetyper.

Præcist hvilke giraffer, der bliver udvalgt til forsøget, er endnu ikke afgjort, men Københavns Zoo, Odense Zoo og Givskud Zoo har alle vist interesse i at deltage med giraffer i projektet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: