Forskere i aktion for Europas asketræer

Asketræer i hele Europa er i fare for at uddø på grund af asketoptørre, en sygdom der skyldes en invasiv svamp. Ved et stort neværksmøde i Litauen vil forskere fra hele Europa forsøge at finde en løsning.

Udbredelsen af asketoptørre i Danmark. Svampen blev først konstateret i Polen og har siden bredt sig mod vest, nord og syd. Indtil fornylig har de Britiske Øer været fri for asketoptørre, men nu er svampen fundet i det sydøstlige England.

Forskere fra Københavns Universitet går nu i front med en række forskningsresultater og løsninger i kampen mod svampen.

Resultaterne bliver fremlagt i dag for forskere, eksperter og myndighedspersoner fra hele Europa ved et stort netværksmøde i Litauen med henblik på at sikre askens fremtid.

Asketræer over hele Europa er syge. En aggressiv svamp dræber barken på kviste, grene og stammer og det går særligt ud over unge træer.

For 10 år siden blev de første symptomer på asketoptørre observeret i Danmark og Sverige, og man frygter nu, at asken helt forsvinder fra Europas skove.

Eksperter skal koordinere indsatsen
Derfor samles europæiske eksperter og myndighedspersoner i dag i Litauen for at koordinere indsatsen. Ved netværksmødet vil forskningsresultater fra bl.a. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet blive fremlagt.

- Vi har påvist en genetisk betinget modstandskraft hos en lille andel af asketræerne. En modstandskraft som tilsyneladende bliver nedarvet direkte fra forældre til afkom. Det tager normalt lang tid at lave sådanne undersøgelser af træer, men det har været muligt ved at bruge plantningsforsøg anlagt af Naturstyrelsen for 10-15 år siden, siger professor Erik Dahl Kjærfra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

De danske forskere rådgiver myndigheder og skovbrug om, hvordan de kan håndtere situationen, bl.a. ved at udvælge træer med høj naturlig resistens.

Stor opmærksomhed i Storbritannien
Sygdommen er for nylig konstateret i Storbritannien, hvor truslen har stor offentlig interesse. Britiske medier og myndigheder kigger derfor til Danmark for at få inspiration til, hvad man kan stille op:

- Vi er en del danske forskere, rådgivere og skovbrugspraktikere der lige nu optræder i BBC og andre britiske medier. Vi er glade for at kunne stille vores viden til rådighed, siger seniorrådgiver Iben M. Thomsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Fortsat en udfordring herhjemme
I Danmark er kampen for at redde asketræerne fortsat en stor udfordring. Forskningen på Købehavns Universitet sker i tæt samarbejde med Naturstyrelsen og en række offentlige og private skovdistrikter og skovforeninger.

Der er tydelig forskel i modtagelighed mellem forskellige individer af ask. Den sunde ask bagerst repræsenterer en af de få modstandsdygtige træer i Naturstyrelsens frøplantage med ask nær Holbæk.

Skovbruget deltager aktivt
Skovbruget deltager aktivt ved bl.a. at lægge arealer til forsøg, identificere sunde træer og indsamle information om sygdommens udvikling. Forskningen bruger DNA-baserede metoder kombineret med feltmålinger fra landets skove, frøplantager, afkomsforsøg, langsigtede hugstforsøg, den danske skovstatistik og Arboretet i Hørsholm.

Naturstyrelsen og private fonde har også bidraget til dele af forskningen, og i 2013 påbegyndes et toårigt projekt finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion. Der er stadig en række ubesvarede spørgsmål, men observationer og resultater bliver samlet og brugt til at rådgive skovbruget og offentlige myndigheder om håndtering af sygdommen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: