Forhandlingstekst til klimamøde godkendt

KLIMA: Et omfattende udkast til en ny international klimaaftale er vedtaget på forhandlingsmøde i Genève.

- Vi har nu en formel forhandlingstekst, der rummer alle landes synspunkter og bekymringer, siger Christiana Figueres, leder af FN's klimasekretariat. Foto: FN/Sarah Fretwell

Forhandlere i Genève har godkendt et udkast til en ny international klimaaftale. Det er en symbolsk milepæl på vej mod klimamødet i Paris i december, som skal munde ud i en aftale mellem verdens lande, skriver Ritzau.

Det 86 sider lange udkast indeholder de enkelte landes synspunkter, som ofte stritter i forskellige retninger. Udfordringen bliver nu for forhandlerne at strømline teksten i løbet af de næste måneder frem til mødet i Paris.

- Vi har nu en formel forhandlingstekst, der rummer alle landes synspunkter og bekymringer, siger Christiana Figueres, leder af FN’s klimasekretariat ifølge Ritzau.

Lige siden klimatopmødet i København i december 2009, hvor det trods store forventninger ikke lykkedes at nå frem til en international aftale, har de 195 lande under klimasekretariatet arbejdet på en ny tekst, der kan opnås enighed om i slutningen af året.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: