FN vil speede op for at bremse global opvarmning

Verden gør alt for lidt, og det går alt for langsomt med at bremse udledningen af drivhusgasser, advarer FN i ny rapport forud for den kommende uges topmøde i Quatr om klimaforandringer.

Den globale opvarmning resulterer i flere orkaner og oversvømmelser som her, da Haiti blev hårdt ramt, da Sandy passerede 25. oktober. (Foto: FN)

Udledningen af drivhusgasser er steget 20 procent siden 2000, og allerede nu er niveauet 14 procent over det loft, der er sat for udledningen i 2020, hvis vi skal holde os under en temperatur-stigning på maksimalt 2 grader i dette århundrede, skriver FN’s Miljøprogram, UNEP, i rapporten.

Temperaturen kan i værste fald stige med helt op mod fem grader, medmindre landene skrider det handling, før udviklingen løber løbsk, skriver FN.

Nyeste data
Den årlige FN-rapport Emission Gap Report 2012 er udarbejdet af 55 forskere fra 20 lande og indeholder blandt andet en opdatering med de nyeste data og skøn om udledning af drivhusgasser, baseret på en række forskellige autoritative, videnskabelige kilder.

Rapporten diskuterer, om de forpligtelser, som landene har har opstillet for at reducere udledningen af drivhusgasser, er tilstrækkelige, hvis man skal holde sig under en temperaturstigningen på mellem halvanden og to grader fra skæringspunktet ved årtusindeskiftet.

Det er det mål, verdens lande blev enige om på FN’s klimatopmøde i København for tre år siden, men det kniber med konkrete handlinger.

På FN’s klimatopmøde i København i 2009 lovede landene at sikre, at temperaturen maksimalt ville stige med to grader i dette århundrede, men det kan have lange udsiger med den nuværende udvikling, konstaterer UNEP.

Connie Hedegaard: Simpelthen utroligt

Connie Hedegaard: - Trods kendsgerningerne og åbenlyse beviser, så er der stadig mange, der går ind for at gøre ingenting og fortsætte med business as usual, som om det ikke vil koste noget.

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, mener, at FN-rapporten med klare ord fortæller, at verdens lande ikke har styr på situationen, og at vi handler hurtigt nok.

- Det er simpelthen utroligt, så stor en risiko alt for mange mennesker er klar til at løbe på bekostning af fremtidige generationer, siger hun.

- Trods kendsgerningerne og åbenlyse beviser, så er der stadig mange, der går ind for at gøre ingenting og fortsætte med business as usual, som om det ikke vil koste noget. Eller bare vil glemme klimakrisen, indtil vi har løst den økonomiske krise. Det er uacceptabelt, siger Connie Hedegaard, der understreger, at det stadig ikke er for sent at sætte ind mod klimaproblemerne.

Udledningen vokser
UNEP konstaterer i rapporten, at udledningen af CO2 og andre klimagasser kan stige til 58 gigaton om otte år, 14 gigaton over det officielle mål, hvis verdens lande ikke tager sig i agt og begynder at handle.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: