Flere risikerer at få pollenallergi

Op mod en million danskere lider i dag af pollenallergi, og nu kan de blive endnu flere.

Planten bynke-ambrosie er nemlig på vej til Danmark gennem fuglefoder fra Østeuropa, og  Astma-og Allergi Danmark frygter, at det kan føre til en stigning på 100.000 allergikere.

Arveligt og miljøbestemt
Pollenallergi giver kløende øjne, næsen løber, og man nyser hele tiden.

Pollenallergi er både arvelig og miljøbestemt.

Hvis den ene eller begge dine forældre har allergi, er der stor risiko for, at du selv får allergi.

Der er også arvelig sammenhæng mellem høfeber, børneeksem og astma. Hvis du allerede har en af disse sygdomme, er risikoen større for, at du får de to andre eller én af dem.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: