Fakta om klimaforandringer

FAKTA – FNs Klimapanel, IPCC, offentliggjorde 27. september 2013 den seneste af en række digre rapporter om de globale klimaforandringer. Rapporten viser, at:

  • Det er ‘ekstremt sandsynligt’ (95-100 procent), at vi mennesker har hovedansvaret for de globale klimaforandringer, som især har taget fart siden 1950′erne.
  • De seneste 30 år på den nordlige halvkugle har været den varmeste periode i 1.400 år.
  • Overfladetemperaturen er steget med 0,85 grader i perioden 1880-2012.
  • Afsmeltningen fra den grønlandske indlandsis accelerer.
  • Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er øget 40 procent siden før-industriel tid.
  • Gennemsnitligt forventes den globale temperatur at stige 0,3-4,8 grader C i perioden frem mod 2081-2100, afhængigt af flere scenarier.
  • Verdenshavene vil blive varmere frem mod 2100. Havtemperaturen vil stige 0,6-2,0 grader C i de øverste 100 meter.
  • Vandstanden i verdens have vil stige mere, end forskerne forudså i den seneste rapport fra 2007. Klimapanelet vurderer, at havet vil stige mellem 0,26 og 0,81 meter frem mod 2100.

 

Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som denne generation af beslutningstagere står over for. Hvis ikke vi handler inden for ganske få år, bliver det meget dyrt – både menneskeligt og økonomisk.
(Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard)

 

Hvis din læge er 95 procent sikker på, at du har en alvorlig sygdom, vil du med det samme lede efter en kur. Hvorfor tage større risici, når det er vores planets helbred, der er på spil. (EU’s klimakommissær Connie Hedegaard)

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: