En tredjedel af den direkte hektarstøtte skal være betinget af, at landmændene forbedrer forholdene for miljøet. Det fremgår af et forslag fra EU-Kommissionen, som fremlægges i morgen, skriver Politiken.
- Nu skal vi se det endelige udspil, men indtil videre er vi virkelig optimistiske. Det er et stort skridt i den rigtige retning, siger Mette Gjerskov, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til DR Nyheder.
Håber på reelle grønne virkemidler
Hun håber, at udspillet vil indeholde reelle grønne virkemidler, og ikke blot grønne floskler.
- Vi kunne godt tænke os, at det blev muligt at støtte økologi, en mere ekstensiv drift og grønne ådale og græsningsarealer, både i forhold til naturen og til klimatilpasningen, siger Mette Gjerskov.