Danmark vil have mere luftforurening

KOMMENTAR – Hver gang vi investerer en milliard kroner i initiativer, der kan nedbringe luftforureningen kan vi opnå en samfundsøkonomisk gevinst på over 10 milliarder kroner. Alligevel kæmper miljø- og fødevareministeren for at slække kravene.

Landbrugets ammoniakforurening er vores næststørste kilde til skadelig luftforurening. Alligevel prioriterer regeringen landbrugets kortsigtede økonomiske interesser højere end folkesundheden og naturen. Foto: Holger Øster Mortensen

Af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Det Økologiske Råd

Luftforurening er vores største og dyreste miljøproblem i relation til sundhed. Hvert år dør over 400.000 europæere for tidligt grundet udendørs luftforurening med fine partikler og jordnær ozon, mens mange millioner børn og voksne bliver alvorligt syge.

Omkostningerne hertil udgør ifølge Kommissionen ca. 5.000 milliarder kroner årligt svarende til ca. seks procent af EU’s bruttonationalprodukt. I dette estimat er ikke medregnet skader på afgrøder og økosystemer eller skader fra indendørs luftforurening og ultrafine forbrændings- partikler fra for eksempel dieselbiler og brændeovne.

Herhjemme dør hvert år ca. 4.000 danskere for tidligt grundet udendørs luftforurening med fine partikler, mens titusinder af børn og voksne bliver alvorligt syge, hvilket resulterer i en omkostning på godt 30 milliarder kroner årligt. Den største og dyreste danske forureningskilde er privat brændefyring.

Men luftforurening med fine partikler er grænseoverskridende. I mange EU-lande og Danmark kommer 70-80 procent af forureningen fra udlandet. Derfor er det uhyre vigtigt med international lovgivning for at få nedbragt den grænseoverskridende luftforurening.

10 gange større sundhedsgevinster
Dette sikres gennem National Emission Ceilings Directive (NECD), der er grundstenen i EU’s bekæmpelse af grænseoverskridende luftforurening. Den seneste analyse viser, at sundhedsgevinsterne ved at gennemføre direktivet er over 10 gange større end renseudgifterne.

Hver gang der investeres en milliard kroner i forureningsreduktioner som følge af direktivet opnås altså en samfundsøkonomisk gevinst på over 10 milliarder kroner.

I december var NECD til afstemning i Ministerrådet. Til stor overraskelse for alle de lande vi normalt sammenligner os med, så kæmpede den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for øget luftforurening.

Utilfreds med miljøkrav til landbruget
Danmark erklærede sammen med Rumænien, Bulgarien og Grækenland, at vi ville have lov til at forurene mere på alle punkter, end det var lagt op til i Kommissionens NECD-forslag. Og derefter valgte ministeren på Danmarks vegne alligevel at stemme nej til hele NECD sammen med Polen.

I Ministerrådet var miljø- og fødevareministeren særlig utilfreds med miljøkrav til landbruget til trods for, at landbrugets ammoniakforurening er vores næststørste kilde til skadelig luftforurening. Samtidig kan danske virksomheder levere den miljøteknologi, som skal til for at nedbringe forureningen, så vi let opfylder NECD. Det kræver blot, at vi tilskynder landbruget til at anvende miljøteknologi.

Ministerens modstand mod miljøkrav til landbruget understreger tydeligt det uheldige i, at en og samme minister repræsenterer miljø og landbrug. Ministeren prioriterede åbenlyst landbrugets kortsigtede økonomiske interesser højere end folkesundheden og naturen.

Landbrugets interesser
I disse uger mødes Kommissionen, Parlamentet og Rådet i Bruxelles for at drøfte ambitionsniveauet i NECD. Vi opfordrer i denne sammenhæng den danske miljø- og fødevareminister til at prioritere folkesundheden og naturen frem for kun at tilgodese landbrugets snævre interesser.

Hvis ministeren holder fast i de lave danske ambitioner og disse kommer til at ligge til grund for NECD, så vil det koste 2-5.000 ekstra danske liv frem mod 2030 dvs. over dobbelt så mange danskere, som der i samme periode vil omkomme i trafikulykker.

Vil ministeren virkelig have det på samvittigheden?

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: