10 gode råd kan reducere dit madspild

MADSPILD – Hanna bor i en lejlighed i København sammen med sin mand og deres to små børn. I 2014 besluttede familien sig for at gennemføre en gennemgribende grøn omstilling. I denne blog giver Hanna ti gode råd til, hvordan du selv kan skære dit madspild ned til et minimum.

Hanna skriver om familiens grønne omstilling på OrganicToday.dk. I denne artikel får du ti gode råd til, hvordan du kan undgå madspild og få overskud på madbudgettet.

Nu er der gået seks uger, siden vi begyndte at fokusere på madspild. Heldigvis er det gået nemmere, end vi troede, og vi har gjort os nogle rigtig gode erfaringer på området, som jeg gerne deler med dig.

De første tre uger gik med gradvist at reducere mængden af indkøbt mad. Vi laver altid ugeplaner og køber det meste ind en gang om ugen og aldrig på tom mave.

Ellers kan det være svært at undgå overforbrug  af chips og chokolade, som jeg for det meste ikke kan styre mit indtag af, når jeg ved, det er i huset – med mindre Thomas låser det inde i et skab (!).

Fra begyndelsen havde vi besluttet os for ikke at købe ny mad ind (bortset fra det allermest nødvendige), før vi havde spist den mad op, vi allerede havde købt ind i den seneste uge. I den første uge rakte maden faktisk i fem dage længere, end vi havde planlagt (selvom vi også havde overnattende gæster på besøg).

Slut med røde tal på madbudgettet
I den anden uge gik det lidt bedre. Vi gik kun to dage over tid. I den tredje uge ramte vi rigtigt. Og i den fjerde uge var vores fryser ved at bugne af rester, så da måtte vi spise det op.

Oftest er vi i minus på vores madbudget omtrent den 20. i måneden og må hver især spytte i kassen for at få budgettet til at hænge sammen. Men denne måned var der faktisk cirka 2.200 kroner tilbage på kontoen den 20. i måneden. Et glædeligt biprodukt af hele processen.

10 gode råd

1) Vær opfindsom og fleksibel.
Lav retter med elastik i og tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter.

Vi fandt nogle retter, som er yderst fleksible hvad angår ingredienser. Det gælder for eksempel grønsags-lasagne, som du kan lave ved at smide alle de resterende grøntsager på en pande og blande dem med dine yndlings krydderier og to dåser flåede tomater.

Derefter sætter du skiftevis grønsagsblanding, lasagneplader og kokosmælk i to-tre lag på et glasfad. Du slutter af med lidt revet ost, før du smækker det i ovnen.

Grønsagssmoothie kan laves af grønsager som for eksempel broccoli, grønkål, gulerødder eller rødbeder, som blandes med frugt, lidt frisk ingefær  og juice i en blender. Super som morgenmad.

Prøv også en lækker grønsagsbøf  ved at blande kogte grønsagsrester med et par æg og havregryn og steg dem ligesom frikadeller på en pande.

www.stopmadspild.dk kan man tilmed købe en kogebog, der hjælper dig med spildfrie opskrifter.

2) Pas på styk- og mængderabatter.

Opdyrk en immunitet overfor styk- og mængderabatter i supermarkederne.
Det her har sådan set aldrig været et problem for os – for vi har været lidt for bevidste om at hvis vi køber 500 g slikposen til en 200 g poses pris ender vi alligevel med at æde det hele – og må leve med det ekstra flæsk, der sætter sig.

Uden at lyde for hellig – så har vi aldrig været specielt interesserede i det. Og når vi har spist os mætte i slik, er der noget god mad, der faktisk ender med at ryge i skraldespanden.

Men inden du falder for rabatterne – vær sikker på, at du får brugt og spist al maden.

3) Når du skal bruge og spise maden samme dag, kan du altid købe den mad, der er tættest på udløbsdatoen.

Her gik der lidt sport i den hos mig. For min søn skulle jeg lave sunde vafler, som indeholder bananer. De økologiske bananer var lidt brunere, end jeg brød mig om, men jeg skulle sådan set bruge dem samme dag, og de skulle være modne. Jeg spurgte derfor ekspedienten, om jeg måtte få en god rabat på dem og endte med at få dem til en tredjedel af prisen.

Det samme gjorde jeg med yoghurt, som hurtigt bliver spist hjemme hos os. Her blev prisen reduceret fra omtrent 19 kroner til en femmer.

4) Især hvis du har børn kan med fordel øse mindre mad på tallerkenen, end du normalt ville gøre.

På den måde fik vi reduceret madspildet fra vores søn, og gør ham samtidig i en tidlig alder bevidst om, at man ikke skal smide mad væk og passe på vores klode. I vores del af verden er det jo altid muligt for ham at fylde lidt mere mad på tallerkenen.

5) Hvis du får købt for meget brød, fisk, kød mm., kan du let dele maden op i portionsstørrelser og fryse den ned til senere.

Vi købte for eksempel noget rugbrød, som vi så at vi ikke kunne nå at spise op inden det blev for gammelt. Det proppede vi i to fryseposer og ned i fryseren.

6 ) Bliv bedre til at planlægge din madlavning og tænk på portionsstørrelsen af maden.

Vi bemærkede for eksempel, at vi ofte fik smidt kartofler og ris ud, fordi vi laver for meget af det, i forhold til det vi spiser. Vi skar derfor ned på mængden. Da vi alligevel kom til at lave for meget, blev resterne af kartofler eller ris tryllet om til ingredienser i en lækker grønsagsbøf dagen efter.

7) Få madrester hurtigt i fryseren og hold styr på dem ved hjælp af klistermærker med dato og indhold.

8 ) Hold orden i dit køleskab. De ældste fødevarer skal stå forrest.

Alene ved hjælp af dette enkle råd undgik vi at glemme madvarer bagerst i køleskabet. Vi var for eksempel slemme til at have fem glas jordbærmarmelade, hvoraf to af dem til sidst udgjorde en klar sundhedsfare. Nu har vi konsensus i hjemmet om, at de ældste står forrest og skal spises først.

9 ) Lav en ugentlig madplan for at skabe et overblik.

Vi er begyndt at tænke meget mere over hvordan resterne fra en ret kan bruges i en anden. For eksempel hvis vi bruger creme fraiche i en ret, og der er rester af det – hvordan kan det bruges i en anden ret?

10) Lav mad til flere dage.

Vi laver mad til to dage, og i slutningen af ugen ser vi på, hvilke rester vi har af for eksempel grønsager. Vi har indført en reste-restedag, og på denne dag tømmer vi køleskabet for disse resterende grønsager og laver en reste-ret.

Held og lykke til med processen!

Hanna Snorradottir skriver jævnligt på OrganicToday.dk om sine overvejelser, idéer og erfaringer med familiens grønne omstilling.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: