Vi kan rette op på klimaet ved at ændre kost

MAD – Der er store muligheder for at reducere fødevaresektorens klimabelastning, hvis vi ændrer kostvaner. Vi skal spise flere grønsager og færre bøffer. I dag er klimabelastningen fra en gennemsnitsdanskers kost større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel.

Kødproduktionen er voldsomt klimabelastende. Oksekød og andre kødprodukter topper listen over de madvarer, som giver størst negativ klimaeffekt. En vegetarisk kost er langt bedre for klimaet. Foto: Colourbox

Det er nødvendigt at ændre kostvaner for at reducere fødevaresektorens klimabelastning. I fremtiden skal vi spise langt færre bøffer. Ikke mindst i Danmark, som stadig er blandt de mest kødspisende nationer i verden.

FN forventer, at der i 2050 vil være knap 10 milliarder mennesker på jorden. Hvis så mange mennesker skal brødfødes uden enorme negative konsekvenser for klima og miljø, vil det både være nødvendigt med yderligere effektivisering af landbrugsproduktionen og ændrede forbrugsmønstre.

Kostændringer alene vurderes at kunne reducere fødevaresektorens udslip af drivhusgasser med et sted mellem 34 og 64 procent i 2050. Det viser CONCITO-notatet Klimavenlig kost.

Fødevaresektoren er vigtig
- Det er uomgængeligt, at der skal ske markante reduktioner i fødevaresektorens klimabelastning for at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader eller mindre, siger sekretariatsleder i CONCITO, Michael Minter.

- Anerkendte forskere på området vurderer, at en kostomlægning mod mindre klimabelastende fødevarer vil være mindst ligeså vigtigt som klimatiltag i selve landbrugsproduktionen, siger han.

Oksekød mest klimabelastend
Ifølge CONCITOs beregninger er klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost i dag større end den samlede belastning fra personens energiforbrug (el, varme, benzin og diesel).

Ud af de 17 ton CO2-ækvivalenter (CO2e), som gennemsnitsdanskeren årligt udleder, stammer godt tre ton fra fødevareforbruget, og heraf stammer op mod 75 procent fra forbruget af kød og mejerivarer.

Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO2e om året.

Hidtil har indsatsen for mere klimavenlig og plantebaseret kost været fokuseret på forbrugerinformation og kampagner, men CONCITO peger på behovet for en mere holistisk tilgang, der gennem mange forskellige initiativer kan rykke ved vores madvaner og måden vi træffer beslutninger på, når vi køber ind eller spiser ude.

Økonomiske incitamenter
Af mulige initiativer nævnes blandt andet en overordnet klimamærkning i forhold til produktgrupper, bedre markedsføring af de klimavenlige fødevarer, fokus på mindre kød i kosten hos de kulinariske trendsættere, udvikling af plantebaseret køderstatning til de inkarnerede kødelskere og klimaafgifter på animalske fødevarer.

- Information er stadig vigtigt, men forbrugerne kan ikke klare opgaven alene. Derfor skal vi have aktører i hele fødevarekæden samt økonomiske incitamenter i spil på en helt anden måde. Der er rigeligt at gå i gang med for borgere, virksomheder og politikere af enhver observans, påpeger Michael Minter.

Notatet om Klimavenlig kost er det første i en serie af klimabriefs, som vurderer potentialet i en række lovende klimaløsninger fra ind- og udland og kommer med anbefalinger til mulige tiltag på området.

Kød og kødprodukter giver størst klimaaftryk, mens vegetabilske fødevarer som kartofler, gulerødder og havregryn er de mest klima-skånsomme. Kilde: Concito

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: