Vi har nået grænsen for økonomisk vækst

VÆKST – Systemanalytikeren Dennis Meadows, der for 40 år siden stod i spidsen for arbejdet med rapporten ’Grænser for vækst’, ser nu rapportens mest dystre scenarier faktisk er ved at blive virkelighed.

Vi har udviklet en politisk kultur, hvor lederne benytter løftet om vækst som substitut for at træffe en række svære valg, siger Dennis Meadows. Foto: Wikipedia

Systemanalytikeren Dennis Meadows, der for 40 år siden stod i spidsen for arbejdet med rapporten ’Grænser for vækst’, ser nu rapportens mest dystre scenarier faktisk er ved at blive virkelighed.

- Væksttrangen er ikke indbygget i vore gener, men den er blevet til kernen i dagens økonomi, siger Meadows til Dagbladet Information.

- Vores art, homo sapiens, har været på Jorden i mere end 200.000 år, og i langt det meste af den tid har der ikke været nogen mærkbar vækst. Man havde en forventning om at dø i det hus, man var født i, at have det samme arbejde som ens far og aldrig at forlade det område, man levede i. Den materielle levestandard ændrede sig ikke meget i løbet af en levetid. Så mennesket og dets biologi er absolut foreneligt med en tilstand uden vækst. Dagens økonomiske system er derimod ikke foreneligt med det. Og vi har udviklet en politisk kultur, hvor lederne benytter løftet om vækst som substitut for at træffe en række svære valg, siger Dennis Meadows i et stort interview med Informations Jørgen Steen Nielsen.

Ingen absolut afkobling
Ifølge Dennis Meadows er det en illusion at tro, man kan afkoble fortsat økonomisk vækst fra ressourceforbrug og miljøpåvirkning.

- Det er en fantasi, at vi kan afkoble BNP-vækst fra ressourceforbrug og miljøpåvirkning og derigennem blive i stand til at fastholde materiel vækst og velstand. Det er naturligvis muligt at gøre tingene mere effektive, så ressourceforbrug og miljøødelæggelse pr. BNP-enhed bliver mindre, men forestillingen om, at BNP kan blive ved at vokse, uden at miljøet belastes, er der ikke empirisk belæg for. Det er et PR-redskab for folk, der vil have tingene til at fortsætte som hidtil, siger Meadows til Information.

Link til artikel i Information:

Det handler om at være klar, når næste krise rammer

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: