Trange kår for eksport til England

Den økonomiske krise har gjort det sværere for danske økologiske virksomheder at få foden indenfor på det britiske marked.

Pundet rasler nemlig ned i værdi. Alene i løbet af det seneste år er det britiske pund faldet med ikke mindre end 25 procent, og det gør britiske varer billigere og dermed mere konkurrencedygtige i forhold til for eksempel danske importerede varer.

Samtidig får krisen briterne til at rykke tættere sammen og indtrængende opfordringer til at købe britiske fødevarer lyder jævnligt fra både organisationer, politikere og andre.

Senest er det den britiske miljøminister Hilary Benn, der rykker hjemlige fødevareindustri til undsætning med opfordringer til at skabe en efterspørgsel efter britiske fødevarer og mærke varerne, så forbrugerne kan se præcis, hvor maden kommer fra.

Briterne er langt fra selvforsynende og importerer i dag 40 procent af deres fødevarer fra blandt andet Danmark.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: