Sprøjteforbud i Beder ender i klagenævn

LANDBRUG – Ni landmænd i Beder ved Aarhus vil ikke rette sig efter Aarhus Kommune, der har forbudt landmændene at sprøjte med kemiske midler i et sårbart område omkring drikkevandsboringer. Nu vil landbruget have afgørelsen indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landmændene nægter at følge påbuddet fra Aarhus Kommune. Sagen ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Colourbox

Sagen om ni landmænd i Beder, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge kemiske sprøjtegifte på deres jord, ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landbrug & Fødevarer har indbragt kommunens påbud til nævnet »med den helt overordnede pointe, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves«, skriver organisationen i en pressemeddelse.

- Aarhus Kommune har ikke løftet sin bevisbyrde for, at et forbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Og det er grundlæggende krav for at kunne ekspropriere, at det er nødvendigt samt, at alle andre mindre indgribende løsninger har været overvejet og er afvist, siger Charlotte Bigum Lynæs, der er chefjurist i Landbrug & Fødevarer.

Ifølge hende har har Aarhus Kommune ikke godtgjort, hvor de fundne pesticider stammer fra.

»Og endnu mindre har kommunen regnet på, om forbuddet overhovedet vil have en miljømæssig forbedrende virkning. Faktisk er der ikke fundet godkendte midler over grænseværdien, og de fund der er gjort under grænseværdien, omfatter kun midler der ikke anvendes på produktionsjord«, hedder det i pressemeddelelsen.

Svært at se, at der er fare at afværge
Landbrug & Fødevarer ser »endvidere tegn på, at niveauet for fund af pesticider er dalende – helt uden så indgribende afgørelser som forbud«.

- Når der ikke er fundet midler, der i dag anvendes i landbruget over grænseværdien, er det svært at se, at der en fare at afværge. Forbuddet vil hverken gøre fra eller til, mener Charlotte Bigum Lynæs.

En af de landmænd, der har fået forbud mod at sprøjte, har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en fem-årig aftale om pesticidfri drift, men har afvist en tidsubegrænset aftale. Men det har kommunen ifølge Landbrug & Fødevarer afvist.

Det er åbenlyst forkert praksis i forhold til lovgivningen, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.

- Det er et ganske klart eksempel på, at man ikke vælger den mindst indgribende løsning, og det har kommunen altså pligt til, siger hun.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, og indtil afgørelsen foreligger, formentlig om godt et år, »kan landmændene altså passe deres marker som hidtil«, som det hedder i Landbrug & Fødevarers særlige sproglige stil, der også betyder, at pesticider eller sprøjtegift betegnes som »planteværn«.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: