Sag om fupbrak koster Danmark 750 mio. kr.

Fødevareministeriet fik held til at føre offentligheden bag lyset i sagen om fupbrak for 750 mio. skatteyderkroner, hvor EU-domstolen dømte ministeriet som taber. Ministeriets spin skete for at dække over egne fadæser, sådan som vi ellers kritiserer Syditalien for at optræde, skriver Åbenhedstinget.

Sagen kalder på selvransagelse for fødevareminister Mette Gjerskov. Vil de ansvarelige i Fødevareministeriet aldrig blive stillet til ansvar, spørger Åbenhedstinget.

Åbenhedstinget gennemgår i en baggrundsartikel forløbet bag kulisserne omkring EU-dommen, hvor Danmark blev dømt til at betale 750 millioner kroner.

- Vi har valgt at gå tæt på sagen, fordi den rigtige historie ikke blev fortalt af medierne. I stedet fik Fødevareministeriets manipulerede version lov til at dominere medierne, skriver Åbenhedstingets redaktør, Niels Mulvad.

Bortforklaring, vildledning og kæpheste

- Sagen viser, hvordan ministeriet planlagde og havde held til at føre befolkningen bag lyset, fordi de traditionelle medier ikke havde ressourcer til at trænge ind bag facaden og fremskaffe den reelle forklaring. Kun Jyllands-Posten gik en del af vejen for at beskrive den rette sammenhæng. Men kun en del, hedder det i artiklen.

- På andre medier accepterede man åbenlyse bortforklaringer, manipulerende vildledninger og ensidige kommentarer, der blot red egne kæpheste i stedet for at forholde sig til substansen i sagen.

Åbenhedstinget har set den samme situation udfolde sig i en række andre sager.

- Derfor er vi gået så dybt ned i substansen i denne sag. Vi ønskede konkret at undersøge, hvem der gjorde hvad for at kunne dokumentere spin og manipulationer. I de andre sager har vi ikke foretaget en tilsvarende grundig gennemgang, og derfor er der selvfølgelig grænser for, hvor meget vi kan konkludere på en enkelt sag, skriver Niels Muldvad.

Systemkritiske historier forsvinder

- Vi ser imidlertid i stadig flere tilfælde, at medierne ikke har tid til at gå videre med vigtige systemkritiske historier, selv efter at Åbenhedstinget har skaffet alt det centrale dokumentationsmateriale og analyseret det. Historierne kører på overfladen og når ikke ind til det principielle: hvad der gik galt i statsadministrationen.

- Derfor vil vi i stigende grad selv gøre historierne helt færdige og publicere dem. Til gengæld opfordrer vi andre til at “stjæle” vores historier, så de kommer videre på den måde, skriver Åbenhedstinget.

Læs hele historien på Åbenhedstinget

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: