Protester i Japan før to års dagen for Fukushima

ATOMKRAFT – Tusinder af  demonstrerende var på gaden søndag i Japans hovedstad for at markere to års dagen for den frygtelige atomkraftulykke i Fukushima 11. marts 2011.

Fra en af de mange demonstrationer i Japan imod atomkraft. (Foto: Greenpeace)

Et voldsomt jordskælv og en tsunami ramte dengang landet og forårsagede verdens største atomkraft-katastrofe siden Tjernobyl-værket i Ukraine brød sammen for over 25 år siden.

Mere end 15.000 mennesker omkom ved katastrofen i Japan, og mange tusinde mennesker er stadig ikke fundet.

Ingen erstatning
160.000 mennesker har været nødt til at forlade deres hjem og deres hjemegn, og mange vil aldrig nogensinde kunne vende tilbage.

En Greenpeace-rapport fra februar viser, at en stor del af ofrene stadig er i nød og forgæves venter på at få erstatning. De samlede omkostninger i forbindelse med katastrofen anslås til 1.400 milliarder kroner.

Valgsejr til tilhængerne
Efter ulykken blev Japans mere end 50 atomkraftreaktorer lukket ned, og det har været på tale helt at afvikle atomkraften, indtil et valg for nylig, som trods omfattende protester og demonstrationer gav flertal til tilhængerne af atomkraft.

En undersøgelse har for nylig vist, at 70 procent af Japans befolkning går ind for at udfase atomkraft, men modstandere står stærkere efter regeringsskiftet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: