Økologiske frugtavlere får erstatning for sprøjteskader

Der er rester af sprøjtegift i det meste konventionelle frugt. Men det må der naturligvis ikke være i økologisk frugt. Foto: Gustav Bech

ØKOLOGI – To økologiske frugtavlere får nu erstatning, fordi man sidste år kunne spore sprøjtegift på deres frugt. Frugtavlerne kunne ikke sælge frugten som økologisk og måtte trække deres varer tilbage fra hylderne.

Det er Landbrug & Fødevarer (L&F), der giver de økologiske æbleavlere erstatning efter fund af sprøjtegift. Samlet får de to avlere 220.000 kroner, og kompensationen er del af en handlingsplan på området, oplyser L&F.

- Det er selvfølgelig meget uheldigt, at økologiske æbleavlere skal miste omsætning, fordi naboer eller andre landmænd længere væk har sprøjtet deres egne afgrøder efter gældende regler, siger Uffe Bie, formand for Økologisektionen i L&F.

- Derfor er vi økologer og de konventionelle landmænd i Landbrug & Fødevarer enige om, at æbleavlerne skal kompenseres i den her sag, den såkaldte Boxer-sag, siger han.

Sprøjte- og skadefri
Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, siger, at problemet er, at sprøjtegiften fordamper, og kommer ned igen med regnen. Og derved forurenes blandt andet de økologiske frugter.

- De økologiske frugtavlere skal holdes skadefri, og Landbrug & Fødevarer kompenserer nu frugtavlerne for tab i 2013. Det vil vi gerne kvittere for, siger Paul Holmbeck til Ritzau.

Det er rester af plantebeskyttelsesmidlet prosulfocarb, der er fundet på økologiske æbler. L&F oplyser, at det næsten er umuligt at påvise, hvordan det er havnet på de økologiske æbler. Alligevel har man valgt at udbetale erstatning.

Videncentret for Landbrug, der er en del af L&F, og kemifirmaet Syngenta, der producerer ukrudtsmiddel baseret på prosulfocarb, har lavet en handlingsplan, der skal forhindre, at prosulfocarb i fremtiden lander på økologiske frugter. Men der er tale om en frivillig handlingsplan, og det er et problem, mener økologerne.

Det burde ikke være frivilligt for landmændene at følge handlingsplanen. I stedet burde det vedtages ved lov.

- Vi tror helt sikkert på, at nogle landmænd vil ændre praksis. Men det er langt fra alle, der vil gå den vej, siger Paul Holmbeck.

Ifølge Paul Holmbeck er miljøminister Kirsten Brosbøl (S) kaldt i samråd om sagen i næste uge.

Handlingsplan med oplysningskampagne
Et af de konkrete initiativer under handlingsplanen er en oplysningskampagne fra Videncentret for Landbrug, som skal hjælpe landmændene med at stoppe såkaldt afdrift og fordampning af prosulfocarp, når de sprøjter på deres marker med vintersæd.

Centret har udarbejdet en liste med ti gode råd til landmanden. De skal blandt andet køre langsomt med lav bom, når de sprøjter. De rådes også til at sprøjte markerne om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen. Desuden skal de sprøjte sent på året, lyder rådene.

Sprøjtegiften bruges som regel i det tidlige efterår til at slå ukrudt ihjel på de intensivt dyrkede marker. Men stoffet fordamper og falder ned med regnvand og fugtig luft langt fra de marker, hvor det anvendes.
Efter aftale med Miljøstyrelsen har Syngenta desuden præciseret etiketten på deres ukrudtsmiddel Boxer.

- Jeg er sikker på, at de konventionelle landmænd tager den omfattende informationskampagne alvorligt. De har ingen gavn af plantebeskyttelsesmidler, der havner det forkerte sted, og for os økologer er det naturligvis afgørende, at de ikke lander på vores frugt og andre afgrøder, siger Uffe Bie.

Hvis landmændene sørger for at få monteret såkaldte lavdriftdyser og kompakte luftinjektionsdyser på deres sprøjter, bliver det nemt at vælge en egnet sprøjteteknik.

- Og det er et vigtigt element i erhvervets handlingsplan og i rådgivningen til landmændene, siger Uffe Bie.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: