Nyt slagsmål om randzoner

Arealet med randzoner er blevet halveret og omfatter nu kun 25.000 hektar. Foto: Miljøministeriet

RANDZONER – Landbrug & Fødevarer har i dag stævnet Fødevareministeriet for gennemførelse af randzonerne. Stævningen er en opfølgning på den verserende retssag, som landmændene anlagde i 2012 og som lige nu behandles i Østre Landsret.

- Randzonerne har været et problembarn fra første færd, og Landbrug & Fødevarer har arbejdet målrettet imod generelle randzoner, siden oplægget blev lanceret med Grøn Vækst-aftalen, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Ikke mindre end 12 gange har skiftende fødevareministre været kaldt i samråd i Folketinget om randzoner, senest i dag. I den nye stævning fra Landbrug & Fødevarer bliver den igangværende retssag suppleret med stærke eksempler på randzoneramte bedrifter.

Konsekvenser og effekt
Eksemplerne understreger, at de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med randzonerne, ganske enkelt ikke står mål med den kvælstof- og fosforeffekt, som de er tiltænkt i vandplanerne, lyder det fra Landbrug & F’ødevarer.

- Det eneste rigtige er at tage randzoneloven af bordet og erstatte den med en målrettet regulering, hvor randzoner udelukkende indgår som et frivilligt virkemiddel de steder, hvor det har en dokumenteret effekt og hvor der er et dokumenteret behov for en indsats. Det arbejder vi vedholdende på, siger Lars Hvidtfeldt.

Da loven om randzoner blev revideret, blev arealet halveret fra 50.000 til 25.000 hektar. Randzonerne skal være ni meter brede.

Ikke ud fra natur- og miljøhensyn
Landbrug & Fødevarer vurderer, at ændringen af loven udelukkende er sket for at kunne administrere loven og opnå den politiske fastsatte målsætning om et samlet randzoneareal på 25.000 ha. Det betyder, at placeringen af randzoner ikke sker ud fra miljø- og naturmæssige hensyn, men alene på baggrund af eksisterende udpegninger.

- Det betyder, at der ikke er nogen sikkerhed for at de randzoner, som skal udlægges efter den gældende lov, virker bedre end de randzoner, som nu er ophævet. Kvaliteten af naturen i randzonerne kan bestemt diskuteres. Det er paradoksalt, at tiltag, som vil øge biodiversiteten, ikke er tilladt i randzonen, konstaterer Lars Hvidtfeldt.

Præcis hvor randzonerne skal placeres, er meget vanskeligt at få sikkerhed for. I princippet skal fire forskellige kortgrundlag gennemgås, såfremt de eksisterer, for at være sikker på, hvor randzonerne skal ligge.

- Det er fuldstændig grotesk, og ofte kan kommunerne, der er vandløbsmyndighed, desværre heller ikke svare, konstaterer Lars Hvidtfeldt.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: