Nye hytter skal sikre flere grise på friland

LANDBRUG – Afprøvning af nye forbedrede farehytter skal give højere produktivitet og bedre indtjening for de økologiske svineproducenter.

De økologiske grise skal have nye hytter.

Hele svinebranchen står bag et nyt projekt, Mer Frigris, hvor målet er at øge produktiviteten og dermed sikre en højere indtjening både hos frilands- og økoproducenterne og slagteriselskabet.

Det mål skal nås ved hjælp af to nye typer farehytter, som skal sikre flere grise.

- Vi kan se, at efterspørgslen på kød fra frilandsgrise og økogrise er stigende på verdensplan. Den danske produktion af grise på friland har brug for både at blive moderniseret og udvidet, siger projektleder Simme Eriksen fra Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

To typer afprøves
- I projektet vil vi afprøve to nye typer af farehytter, fortæller han. En ny hytte til én so og en ”stor-hytte” til fire søer, der begge vil gøre det muligt for landmanden at gå inde hos søerne. Det vil sikre et bedre arbejdsmiljø. Samtidig vil vi indrette hytterne med den nyeste teknik og viden, og for eksempel give pattegrisene varme så de svageste af dem lettere kan overleve,

- Vi begynder ikke på dette projekt fra bunden. Der er allerede en mængde viden om løsgående diegivende søer i stalde, og den viden fører vi videre i forhold til økologerne og frilandsproducenterne. På den måde drager vi nytte af konventionelle svineproducenters viden, siger Helle Lahrmann, projektleder fra Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: