Nordisk råd vil beskytte miljøet i Arktis

Nordisk Råd presser på for at få strammere regler for olie- og gasudvinding i Arktis. Rådet vil nu have et ekspertpanel til at belyse konsekvenserne af råstofudvinding i det sårbare område.

Eksperter skal analysere konsekvenserne ved at bore efter olie og gas ved Arktis. (Foto: Silje Bergum/Nordisk Råd)

Klimaet i Arktis ændres hastigt, og Nordisk Råd presser på for at få de nordiske lande til at samarbejde tættere omkring arktiske forhold.

Øget sejlads, sikkerheden til søs samt risikoen for miljøkatastrofer ved udvinding af råstoffer, var nogle af de emner, der var på dagsordenen i går, da danske Mærsk og Norsk Olie og Gas i Helsingfors mødtes med en række eksperter for at diskutere Arktis.

- Det nye nordiske samarbejdsprogram for Arktis sætter mennesket i centrum. Så det er vores opgave som politikere at undersøge, om vi på nordisk plan kan bidrage til en bæredygtig udvikling i nord, som kommer befolkningen i Arktis til gode uden at sætte miljøhensyn overstyr, sagde formanden for Nordisk Råds Miljøudvalg, Ann-Kristine Johansson på mødet.

Nordisk Råd har fornylig rettet en skarp kritik mod de nordiske regeringer netop for ikke at gøre nok for at sikre en bæredygtig udvikling i Arktis. Et hold af nordiske eksperter og politikere mødtes derfor 29. oktober i forbindelse med Nordisk Råds topmøde i Helsingfors for at diskutere miljøproblemer ikke mindst ved udvinding af olie og gas i de arktiske områder.

Nordisk nytte eller unytte?
Mødet samlede aktører på tværs af det politiske og kommercielle felt og bølgerne gik højt under debatten. Især spørgsmålet om, hvorvidt en nordisk indsats kan tilføre noget nyt eller blot duplikerer aktiviteter i Arktisk Råd og andre fora skilte vandene.

- Fælles finansiering af forskning og kortlægning er essentiel for at sikre miljøet i Arktis. Og Arktisk Råd har ikke en fælles pose penge til det formål. Vi havde aldrig kunnet udføre vores store forskningsindsats uden støtte fra Nordisk Ministerråd, sagde Lars-Otto Reiersen fra Arctic Monitoring and Assessment Programme, en arbejdsgruppe under Arktisk Råd.

Men flere deltagere slog fast at nærhedsprincippet må være det altafgørende, når det kommer til ressourceudnyttelsen i Arktis.

- EU har også været ude med forslag til guidelines for udvinding af råstoffer i Arktis. Men der må vi melde hus forbi. Det er ikke en opgave for EU at blande sig i Norges nærområder og der er heller ikke behov for en nordisk indsats, da det meste allerede foregår i Arktisk Råd, mente Alfred Norgård fra arbejdsgiver- og interesseorganisationen Norsk Olje og Gas.

Norden og Arktisk Råd
Nordisk Råd har tidligere faktisk netop opfordret de nordiske regeringer til at sikre bindende juridiske aftaler i Arktisk Råd omkring sikkerheden ved olie- og gasudvinding.

- Det arktiske område er jo noget vi er fælles om her i Norden. Vi står overfor lande som USA og Rusland, der ikke har samme tradition for at tænke på miljøbeskyttelse, som vi har i de nordiske lande. Så hvorfor ikke gå sammen for at sikre en mere bæredygtig fremtid i Arktis, spurgte Ann-Kristin Johansson således på Nordisk Råds møder i Gøteborg i september.

Og danske Mærsk ser i modsætning til sine norske kolleger en række fordele ved et nordisk samarbejde.

- Norden er højt respekteret overalt i verden som foregangsregion på miljøområdet. Så vi vil gerne opfordre de nordiske lande til at samarbejde for høje internationale standarder indenfor miljø, søtransport og olieudvinding, så vi kan få ens regler for alle aktører i hele det arktiske område, mente Jens Jørgen Madsen, Director of Business Development fra Mærsk.

Forskning eller politik?
Det man kunne blive enige om er, at der er et stort behov for forskning og videndeling.

- Grønland har en lille befolkning og vi har behov for den ekspertise, som de nordiske lande samlet set kan mønstre. Det er utroligt vigtigt for os som land at have adgang til de vidensressourcer, der ligger i det nordiske samarbejde, sagde Jens B. Frederiksen, Grønlands minister for transport og infrastruktur.

Han blev suppleret af Lars Kullerud fra University of the Arctic, en paraplyorganisation for en række højere læreanstalter i det arktiske område. Kullerud mente, at der er behov for en fælles nordisk indsats for rent faktisk at få en lang række instanser og arbejdsgrupper under Arktisk Råd til at fungere mere hensigtsmæssigt.

Konklusionen på seminaret blev, at der er basis for et videre nordisk samarbejde omkring de miljømæssige udfordringer i Arktis – ikke mindst på forskningsområdet. Næste skridt kan blive en offentlig høring i forbindelse med Nordisk Råds møde i Stockholm i starten af april 2013.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: