Kemikalier er Kirsten Brosbøls mærkesag

Miljøminister Kirsten Brosbøl besøgte under sin rundtur i Østjylland bl.a. Fussingø Skovdistrikt, hvor skovrider Peter Brostrøm (th) fortalte om naturnær skov. Ministerens eget barn går i skovbørnehave. Alligevel er det ikke naturen, men derimod kemikaliepolitikken, der optager hende mest.

KIRSTEN BROSBØL – Kemikaliepolitikken og de tusindvis af kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen, er det miljøpolitiske emne, som ligger miljøminister Kirsten Brosbøl mest på sinde. Men hun afviser, at Danmark kan gå foran med forbud.

Hvis der er ét miljøpolitisk emne, som optager den nye miljøminister mere end noget andet, så er det kemikaliepolitikken. Det sagde hun til OrganicToday, da hun mandag i denne uge var på en heldagstur i Østjylland, hvor pressen var inviteret med.

-Som mor til to små drenge, som forbruger og selvfølgelig som minister er kemikalieområdet noget af det, jeg er meget optaget af og som bekymrer mig mest som forbruger, understreger Kirsten Brosbøl.

Miljøministeren synes bl.a., at et nyt studie af kemikaliers effekt på børns hjerner er bekymrende. Det blev offentliggjort i det internationale lægetidsskrift The Lancet i sidste uge, og professor dr. med. Phillippe Grandjean, SDU, er en af forskerne bag studiet. Han efterlyser strammere lovgivning og bedre kontrol med kemikalierne.

Miljøministeren vil gerne være med til at stramme reglerne i forhold til kemikalier, men hun er ikke indstillet på dansk enegang.

- Der er det min ambition, at vi fortsat skal gå foran på det område her i Danmark og også sørge for at presse på i de internationale fora, hvor vi kan være med til at lave lovgivning på området. Det er jo i høj grad EU-lovgivning, der regulerer det område, og derfor vil jeg arbejde for, at vi får strammet lovgivningen på det her område i EU, siger miljøministeren.

Danmark kan presse på
Men Danmark har faktisk mulighed for at gå foran, siger Lone Mikkelsen, der er kemikaliemedarbejder i Det Økologiske Råd og ekspert i EU’s kemikalielovgivning.

- Der kan være god mening i, at regulere nationalt. EU er ikke kendt for at levere hurtige resultater. Så når vi f.eks. ser så tydelige beviser på, at specifikke kemikalier kan skade udviklingen af hjernen hos små børn, så bør vi reagere prompte. Både for at beskytte forbrugerne nu og her, men også vores fremtidige samfund, siger hun.

Lone Mikkelsen peger også på, at lovgivningen især er mangelfuld, når det gælder hormonoforstyrrende stoffer og effekten af kemikalier, der optræder i blandinger – de såkaldte cocktail effekter. Og det er ikke altid nok at vente på EU-lovgivning, påpeger hun.

- På en række områder formår EU’s kemikalielovgivning REACH ikke at beskytte borgerne og miljøet mod skadelige effekter af de kemikalier, som faktisk er tilladt, og det er der brug for at få rettet op på, siger hun.

Lone Mikkelsen mener, at Danmark med fordel kunne bruge muligheden for at gå forbyde stoffer, der ikke er forbudt i resten af EU med henvisning til forsigtighedsprincippet.

Det tror miljøminister Kirsten Brosbøl imidlertid ikke rigtigt på:

- Jeg vil gå så langt, som det er muligt i forhold til EU-retten, og det ligger mig meget på sinde, at vi går så langt, vi overhovedet kan for at beskytte forbrugerne, men vi skal overholde de internationale regler på området, siger hun.

- Kemikalier er et grænseoverskridende problem, og det er bedst for Danmark, hvis vi kan løse det internationalt. Vi er en del af et åbent marked, og derfor er det også vigtigst for mig, at få det reguleret på EU-niveau, så det jeg vil prioritere højest er klare og skrappe regler i EU, siger hun.

National enegang er mulig
Danmark og de øvrige EU-medlemsstater har imidlertid mulighed for at gå enegang med nationale særregler med henvisning til forsigtighedsprincippet.

I 2010 forbød Danmark således stoffet bisphenol A (BPA) i sutteflasker og mademballage til små børn. BPA er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og Danmark forbød det, selv om stoffet var tilladt i sutteflasker og børns mademballage i alle andre EU-lande.

EU kommissionen anerkendte imidlertid, at forbuddet var berettiget, og at Danmark gjorde ret i at forbyde det. I 2011 blev BPA derfor forbudt i sutteflasker i hele EU.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: