Intet pyntegrønt i vente fra Esben Lunde

NY MINISTER – Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj. Det er en god dag for Danmark, landbruget og miljøet.

Ny minister er glad for »et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj«.

Hvis nogen havde håbet, at Danmark efter Eva Kjer Hansens afgang ville få en mere grøn og miljøvenlig miljø- og fødevareminister, må ethvert håb briste, når de læser meldingen fra Esben Lunde Larsen.

Samme dag, som regeringens landbrugspakke bliver vedtaget i Folketinget og kun fire dage før, han selv bliver udnævnt til at stå i spidsen for Miljø- og Fødevareministeriet, skriver han på facebook:

Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj. Det er en god dag for Danmark, landbruget og miljøet, skriver Esben Lunde Larsen på sin facebook-side 25. februar.

Herunder kan man læse de kommentarer, der er kommet i løbet af dagen oven på Lars Løkke Rasmussens ministerrokade.

Gitte Seeberg, WWF
- Tillykke med ministerposten Esben Lunde – håber du expres lander en grøn tillægspakke – for naturens og miljøets skyld.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening
Den tidligere minister har ensidigt lyttet til landbruget og især den rabiate del af landbruget, nemlig Bæredygtigt Landbrug.

Lisbeth Bech Poulsen, SF
Tillykke til Esben Lunde L som nyt minister. Din første opgave bliver at lave en natur- og miljøpakke. Vi hjælper gerne med input!

Ida Auken, Radikale Venstre
Velkommen til Esben Lunde Larsen. Husk nu, at du også er miljøets minister. Lad os samarbejde om en grøn genopretningspakke.

Andeas Steenberg, Radikale Venstre
Tillykke til min vestjyske kollega. Han er sort som graven, så det bliver ikke grønt, men flittig.

Mette Abildgaard, Det konservative Folkeparti
Glæder mig til kommende drøftelser med Esben Lunde, både om tillægspakken til Landbrugspakken – men også ny naturpakke i foråret!

Eva Kjer Hansen, Venstre
- Du er den helt rigtige til at køre Miljø- og Fødevareministeriet videre. Du har bevist, at du også går efter resultater. Du skal have en megafon. Brug den, så du er sikker på, at du når ud til hele landet, og til alle, der sidder i lokalet.

Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer
Statsministeren har haft en rigtig heldig hånd med valget af Esben Lunde Larsen. Landbruget står overfor nogle vigtige år, hvor vi skal arbejde os ud af en økonomisk krise og søsætte fremtidens moderne miljøregulering. Så der bliver nok af store udfordringer at tage op.

Greenpeace
Esben Lunde Larsen skal først kompensere for landbrugspakkens miljøødelæggelser, der også vil øge udslip af drivhusgasser.

Maria R. Gjerding, Enhedslisten
Har netop kaldt Esben Lunde i samråd om miljøregnskab bag landbrugspakke. Selvom Eva Kjer Hansen er gået som minister, så er hele sagen stadig uløst. Folketinget mangler stadig at få retvisende oplysninger om landbrugspakkens konsekvenser for vores natur og miljø.

Alternativet
Ønskeseddel til Esben Lunde: Mere økologi, mere vild natur.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: