Guerilla-gartnere gjorde Aarhus grønnere

NATUR – Op mod 150 grønne guerilla-gartnere brød i går betonen op i Aarhus for at smide frøbomber og plante blomster og jordbær i en målrettet aktion for at omskabe Aarhus til en grønnere by med små parker og frirum.

Lone Koefoed Hansen var en af dagens oplægsholdere og gav en række eksempler på grønne guerilla gardening-aktioner verden over. Foto: Ulla Skovsbøl

Overalt i den indre by i Aarhus kunne man  dagen igennem følge aktivisternes målrettede arbejde med at skabe grønne pletter og åndehuller.

Aktivisterne havde 2500 blomster, 200 kvadratmeter rullegræs og 10 ton jord til rådighed.

- Det gik fantastisk godt.  Jeg er meget, meget tilfreds og stolt af det, vi i fællesskab har udrettet i løbet af en dag. Der har været en utrolig entusiasme og overalt er vi blevet mødt med positive reaktioner, fortæller Nicolai Juhler, som er en af arrangørerne bag aktionen.

Center for Urban Kunst
Flere steder begyndte folk spontant at hjælpe og ved Klosterport, hvor aktivisterne var i færd med at forvandle et nedslidt græstæppe og lægge nyt jord på, fik de som ekstra bonus en hjælpende hånd af to professionelle gartnere.

Aktionen forløb som en en del af et seminar ved Center for Urban Kunst, der løb af stablen i Kunstbygningen. Her kunne deltagerne høre oplæg om den kreative by.

I løbet af dagen kom kulturminister Uffe Elbæk tilfældigvis forbi ved Vadestedet ved åen, hvor gartnerne var i fuld sving.

 

 

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: