Grønne tider

MILJØ – Det er lige før, folk tror, der vokser vinger frem på ryggen af mig. Men jeg er bare interesseret i at fremme lidt mere grøn produktion og er ikke spor frelst, siger miljøjournalisten Kjeld Hansen – manden bag én af tidens mest forrygende bogsucceser, Den Grønne Forbrugerguide.

Kjeld Hansen med Den Grønne Forbrugerguide, som slog tonen an for den kritiske grønne forbruger i begyndelsen af 1990'erne. Pressefoto: Søren Holm / Chili

På gulvet i det højest ti kvadratmeter store kontor i Århus midtby står i rækken af tidsskriftskasetter én med påskriften »Grønne krejlere«.

- Giv mig endelig et praj, hvis du støder på nogle gode eksempler, opfordrer Kjeld Hansen, som gerne vil udvide sin samling.

Det kan godt blive lidt svært at hjælpe ham.

Manden bag én af øjeblikkets største bogsucceser kender nemlig i forvejen de fleste. Ni måneders intensivt research- og skrivearbejde har gjort ham så fortrolig med området, at han sidst i marts kunne sende »Den Grønne Forbrugerguide« på gaden.

Bogen, som på 400 sider sabler os igennem underskoven af krejlere og plattenslagere og ikke et sekund tøver med at udpege de sande helte, som med deres ægte grønne produkter kan hjælpe os med at købe ind til en bedre fremtid.

- Når Synoptik begynder at markedsføre »grønne synstests«, bilfirmaer i ders annoncer udløver »grønne weekends«, og pengeinstitutter opfordrer deres kunder til at investere i »grøn produktion«, så er det tidens tegn, mener Kjeld Hansen.

Mange forsøger at pynte sig med lånte fjer.

En lang række virksomheder og enkeltpersoner vil gerne have os til at koble dem selv og deres produkter sammen med noget »naturligt«, noget »grønt«, noget »økologisk«.

Og hver dag byder på nye eksempler.

- Desværre tror alt for mange, de kan lave grøn markedsføring at uden at have de ægte grønne produkter. Men den går ikke, siger Kjeld Hansen.

Den grønne bølge
I alle de vesteuropæiske lande skyller den grønne bølge ind over os. Og mange virksomheder har tillige opdaget, at der også er penge at tjene på de nye bevidste, grønne forbrugere.

Herhjemme er Den Grønne Forbrugerguide i løbet af nul komma nul blevet en bragende succes. Allerede inden bogen nåede ud i butikkerne, var størstedelen af både første og andet oplag på i alt 20.000 eksemplarer udsolgt.

I dag er tredje oplag for længst nået ud i handelen. Og Kjeld Hansen regner selv med, at bogen kommer til at runde de 45.000 solgte eksemplarer.

- Det er lige så godt som dronningebogen, siger han med et muntert grin.

Ikke så sært, at humøret er højt. Danmark er et lille sprogområde, og normalt regnes det for godt, når for eksempel en skønlitterær roman sælger i 3.000 eksemplarer.

Bogen er ikke kun en oversættelse af den engelske original-udgave, men er bearbejdet og tilpasset danske forhold.

Kjeld Hansen arbejder som freelance journalist med miljøspørgsmål som speciale. Han har skrevet flere bøger for blandt andre Greenpeace. »Når Jorden er syg« og »Hul i Himmelen«. For Verdensnaturfonden WWF har han lavet »Bæredygtig Udvikling«.

Men selv om interessen for bogen i øjeblikket giver anledning til højt humør og optimisme på miljøets vegne, er det ikke hver dag, verden ser helt så lys og venlig ud.

- Dybest set er jeg pessimist, erkender Kjeld Hansen.

- Jeg har skrevet om disse ting i en årrække, og med alle informationerne samlet, kan udviklingen godt virke overvældende og skræmmende. Men der er ikke andet at gøre end at tage fat på opgaverne. For eksempel synes jeg, at initiativer som jeres er med til at få tingene til at løfte sig, siger Kjeld Hansen, som i sin bog har en lang række henvisninger til den økologiske jordbrugsbevægelse.

Drop købmanden
Den Grønne Forbrugerguide er en praktisk bog. Fyldt med konkrete eksempler og anvisninger. Og forfatteren lægger ikke fingrene imellem. Bogen fortæller helt kontant, »hvem der er de gode, og hvem der er de onde«.

De gode er dem, der gør mest for miljøet. Tag nu for eksempel dagligvarebutikkerne.

I bogen får supermarkedskæden Irma næsthøjeste karakter efter en skala, der går fra nul til fem stjerner. Lige i hælene følger Brugsen, Kvickly og OBS!, selv om de må nøjes med tre stjerner. Dansk Supermarkeds Føtex-, Netto- og Bilka-butikker kan kun lige akkurat slæbe sig op på to stjerner. Deres indsats for miljøet er langt fra imponerende. Og helt i bunden figurerer købmandsbutikkerne, som bliver skammet godt og grundigt ud og ikke engang kommer i betragtning til blot en enkelt stjerne.

Den slags går selvfølgelig ikke upåagtet hen.

- Jeg har da fået masser af reaktioner fra erhvervslivet. Og mange er i stand til at fortælle mig helt præcist, hvad de mener om bogen, uden overhovedet at have læst den, siger Kjeld Hansen.

I bogen anbefaler han kort og godt at droppe den lokale købmand til fordel for supermarkederne. En i aller højeste grad kontroversiel anvisning, som da også blev banket op med store overskrifter i aviserne.

- Jeg blev overrasket over overskrifternes størrelse, men jeg er selv journalist og skal ikke brokke mig. Den lille købmand giver selvfølgelig anledning til et dilemma. Godt nok er han en vigtig del af lokalsamfundet, men mit ærende er i denne forbindelse at redde miljøet, og så man jeg sige det, som det er: Købmændene har alt for få miljøvenlige produkter, og deres indkøbskæder giver tilsyneladende fanden i det. Dagrofa var direkte uforskammet, da jeg i research-fasen bad om oplysninger. Derimod var Hoki meget venlige og imødekommende, men de vidste tydeligvis ikke, hvad jeg talt om, siger Kjeld Hansen.

Han håber af omtalen kan være med til at sætte gang i »den indre ransagelse« hos de mindre kbmænd og supermarkeder.

Grøn dynamik
I den anden ende af popularitetsskalaen figurerer Irma, som i 1989 sprang ud i en splinterny grøn påklædning. Inden 1990 fjerner vi al PVC fra emballagen, proklamerede kæden, som på mindre end et år gik fra et ubetydeligt økologisk salg på nogle få hundrede tusinde kroner til to- eller tre-cifrede millionbeløb.

- Læg mærke til, at Irma forrenter deres egenkapital ret lavt og derfor har en dårlig økonomi. I den situation ville de fleste andre rebe sejlene og fjerne alle former for risikobetonede aktiviteter. Irmas miljøpolitik er udtryk for en bevidst, langsigtet satsning, siger Kjeld Hansen rosende.

Han fortæller, at der er masser af eksempler fra både USA og England på, at processen i omstillingen til en miljøvenlig produktion kan tilføre virksomhederne en utrolig spændende dynamik.

I Irma har det for eksempel givet vældig korpsånd på en positiv måde, mener han at vide.

Virkeligheden som udgangspunkt
Læsere, der i bogen forventer at finde bekræftelse for en puritansk holdning til forbrugersamfundet, bliver dybt skuffede. Og Kjeld Hansen har i den forbindelse også et lille hip til venstrefløjen.

- På sin vis er bogen let at smadre, hvis man vil. Den accepterer virkeligheden, som den er, og det har for eksempel venstrefløjen jo aldrig haft tradition for. Den har i stedet arbejdet ud fra en utopi om, hvordan virkeligheden burde være. På den måde er bogen helt nede på jorden, og det synes jeg selv er en styrke.

- Herregud! Både du og jeg har nu engang dén bil – og hvad så? Men selvfølgelig skal vi køre på blyfri og selvfølgelig skal vi sørge for at få den tjekket hvert halve år. Kan vi have bilerne uden at de gør alt for megen fortræd, er det da kun godt. Biler er til stor glæde og nytte, mener Kjeld Hansen, som ikke er ude på at frelse menneskeheden.

- Der er altid masser af velmenende mennesker, der gerne vil lave om på andres liv. Men det er ikke det, der er min mission. Kan vi blot få folk til at bruge den grønne hjernehalvdel, så skal de nok selv finde ud af det, siger han.

- Forleden var jeg inviteret til en konference for unge stræbsomme forretningsfolk for at holde foredrag om grøn produktion og marketing. Bagefter krydsforhørte én af dem mig på grund af min t-shirt.

- Hvad tror du, den er bleget med, spurgte han næsten triumferende.

Tja, klor velsagtens, svarede jeg.

- Den reaktion kommer jeg ofte ud for. Bare fordi jeg tilfældigvis interesserer mig for at fremme en grøn produktion, betyder det jo ikke, at jeg i alle livets forhold skal være helt ren og hellig. Somme tider er det lige før, folk forventer, at der vokser vinger frem på ryggen af mig, lyder det fra Kjeld Hansen.

Landbrugstoppen snorksover
Dansk landbrug skal på lidt længere sigt være økologisk, mener Kjeld Hansen. Og at landmændene selv og landbrugets topfolk gør alt for lidt ved den sag, lægger han ikke skjul på.

- Landbrugstoppen snorksover, siger Kjeld Hansen provokerende. Dansk landbrug, som for blot 15 år siden stod utroligt stærkt med et godt ry for kvalitetsprodukter, er efterhånden sunket ned i et dynd af industriprodukter af stærkt faldende kvalitet. Tag blot en snak med hvilken som helst dyrlæge og få ham til at fortælle om kvalitetskontrollen på vores slagterier. Du bliver rystet!

Kjeld Hansen peger som et andet eksempel på produktionen af kyllinger.

- Den er et godt eksempel på, hvor industrialiseret produktionen er blevet, siger han. I da har man effektiviseret så kraftigt, at man nu kan producere en kylling på kun 45 dage. Kyllingerne vokser så hurtigt, at knoglerne ikke kan følge med, og derfor må dyrene i nogle ekstreme tilfælde ligge ned for at spise.

- Det er amoralsk, chokerende og den rene dyremishandling, og naturligvis må det høre op. Spørgsmålet er så blot, hvem der først tager affære, spørger Kjeld Hansen og henviser til England, hvor yderligtgående grupper som for eksempel Animal Liberation er skudt frem. De er opstået som protest mod dyremishandling, industriel husdyrproduktion og lignende og har gennemført rene terror-aktioner. For eksempel har de i flere tilfælde forsøgt at brænde både stormagasiner og slagterier af, hvilket er delvist lykkedes.

- Den slags ønsker jeg bestemt ikke, vi får at se herhjemme, understreger Kjeld Hansen.

Artiklen blev første gang bragt i avisen Økologisk Jordbrug i april 1990.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: