Gram Slot inviterer til debat om økologi

ØKOLOGI – Sønderjysk gods afholder økologisk livsstilsfestival og debatmøde om økologisk landbrug med blandt andre miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og økologernes formand, Per Kølster.

Gram Slot inviterer i denne weekend til debat og økologisk livsstilsfestival.

Gram Slot i Sønderjylland, der er et af landets største økologiske godser inviterer i denne weekend til økologisk livsstilsfestival og et debatmøde med fødevareminister Eva Kjer Hansen, formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster. I debatten deltager også Svend Brodersen, der ud over at eje og drive Gram Slot også er formand for Destination Sønderjylland.

Ejeren af Gram Slot, Svend Brodersen, mener, at der er masser af potentiale i økologi. Han skønner, at der kan skabes 10.000 nye arbejdspladser inden for økologi og bæredygtighed alene i Sønderjylland. Og det er blandt andet dette spørgsmål, der skal diskuteres.

I debatten om økologiens udvikling og potentiale deltager også Mette Bock, som er landbrugsordfører for Liberal Alliance, Leif Friis Jørgensen, direktør for det økologiske mejeri Naturmælk og Kristian B. Munksgaard, formand formand for udviklingsråd Sønderjylland.

Gram Slot afholder i weekenden en økologiske livsstilsfestival, der fokuserer på økologi og bæredygtighed inden for mange forskellige brancher. Blandt andet energi, byggeri, tøj, fødevarer og design. Alle virksomhederne, der deltager, har alle økologi og bæredygtighed højt på dagsordenen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: