GMO-afgrøder øger forbruget af sprøjtegift
GMO – Genmodificerede afgrøder har modsat forventningerne resulteret i øget forbrug af farlige sprøjtegifte i USA. Siden GM-afgrøderne blev introduceret for 16 år siden, er pesticidforbruget steget 239 millioner kilo. Det svarer til 7 procent, viser en ny rapport fra Environmental Sciences Europe.
Californien kan blive den første stat i USA, som kræver mærkning af genmodificerede fødevarer. Foto: Daquella manera/ CC BY 2.0
Landmænd, der dyrker genmodificerede afgrøder skal ikke regne med at kunne spare sprøjtegifte, som producenter og entusiatiske fortalere for GM-teknologien lover. En ny rapport viser, at overgangen til GM-afgrøder ikke har formålet at reducere persticidforbruget i USA. Tværtimod.
Amerikanske landmænd bruger i dag flere farlige sprøjtegifte på deres afgrøder for at bekæmpe ukrudt og skadedyr end for 16 år siden, da de såede de første marker til med genmodificeret udsæd. På 16 år er forbruget af herbicider steget syv procent, eller 239 millioner kilo, mens de såkaldte bt-afgrøder kun har reduceret forbruget med 56 millioner kilo.
Efter et lille fald de første år vendte udviklingen, og pesticidforbruget steg igen.
Det fremgår af en ny rapport fra Environmental Sciences Europe.
Miljøgrupper vil indføre mærkning
Rapporten vil med garanti sparke nyt liv i debatten mellem tilhængere og modstandere i USA. Miljøbevægelsen kæmper ihærdigt for at få flertal i Californien for en ny lov, der skal tvinge producenterne til tydeligt at mærke produkter med genmodificerede ingredienser.
Det vil være en katastrofe for fødevareindustrien, hvis det lykkes de grønne at skaffe tilstrækkelig opbakning. Monsanto og andre store virksomheder pumper derfor millioner af dollar i en modkampagne, der skal overbevise forbrugere og politikere om, at der ikke er nogen grund til at indføre en fordyrende mærkningsordning.
Genmodificerede afgrøder har aldrig vundet indpas i Europa, men i USA blev de indført uden særlige foranstaltninger. Først kom den RoundUp Ready-sojabønne og dernæst majs, bomuld og andre andre afgrøder. Sojabønnen og de andre afgrøder har fået ændret generne, så de kan tåle Monsantos glyphosat-holdige RoundUp uden at tage skade.
Landmænd i 29 lande dyrker GMO-afgrøder
Fra USA har de genmodificerede afgrøder siden bredt sig til 28 andre lande i både Asien, Latinamerika og Afrika.
Verdensmarkedet for genmodificerede afgrøder er domineret Monsanto, der i dag er verdens største frøfirma og desuden er en af verdens største producenter af pesticider.
Amerikanske landmænd har udlagt ikke mindre end 69 millioner hektar med GM-afgrøder som majs, sojabønner og bomuld. USA alene tegner sig for op mod halvdelen af det samlede dyrkede areal med genmodificerede afgrøder på verdensplan.
På globalt plan dyrkes 160 millioner hektar med GM-afgrøder. Efter USA, som har det største areal, følger Brasilien som nummer to. Herefter kommer Argentina, Indien, Canada og Kina, oplyser ISAAA, som promoverer biotech-afgrøder og offentliggør statistik.
Ny slags superukrudt breder sig
Ifølge rapporten er det blandt andet voksende problemer med en ny slags såkaldt superukrudt, der fører til øget forbrug. Den er ikke til at få bugt med og tilsyneladende udviklet resistens overfor RoundUp. Det tvinger landmændene til at sprøjte endnu mere med skrappere midler.
- Modstandsdygtig ukrudt er blevet et voldsomt problem for mange landmænd, der er afhængige af genmodificerede afgrøder, og er nu med til at sende forbruget i vejret med 25 procent årligt, siger forskeren bag rapporten, Charles Benbrook, til nyhedsbureauet Reuters.
