Roundup giver leversygdom hos rotter

SPRØJTEGIFT – Roundup og glyphosat er atter i søgelyset. Ny undersøgelse viser, at verdens mest solgte sprøjtegift har potentiale til at forårsage fedtlever hos rotter selv ved ekstremt lave niveauer af eksponering.

Fedtlever: Roundup har potentiale til at forårsage ikke-alkoholisk fedtlever hos rotter ved ekstremt lave niveauer af eksponering.

En ny undersøgelse viser, at det mest udbredte sprøjtemiddel i landbruget globalt har potentiale til at forårsage ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD) hos rotter ved ekstremt lave niveauer af eksponering.

Undersøgelsen er præsenteret 29. januar 2017 i Scientific Reports, et tidsskrift i den prestigefyldte Nature-serie, skriver netmediet Gylle.dk.

Undersøgelsen viser, at det vidt udbredte ukrudtsmiddel, Roundup, forårsager en alvorlig leversygdom hos rotter ved en koncentration langt under, hvad der findes i kroppen hos de fleste amerikanere.

Hver tredje amerikaner
Omkring en tredjedel af alle amerikanere påvirkes af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD), som opstår på grund af ophobning af fedt i leveren. Ophobningen forårsager en inflammatorisk reaktion, der kan skade leveren og andre organer.

Mens NAFLD ikke forårsager symptomer hos de fleste mennesker, kan sygdommen i nogle tilfælde føre til skrumpelever og kræft.

De kendte risikofaktorer, der kan føre til skrumpelever og kræft, er diabetes eller stofskiftesygdomme, der manifesterer sig ved forhøjet kolesterol, insulinresistens, forhøjede serumlipider og fedme. Men disse risikofaktorer alene kan ikke forklare den stigende forekomst af NAFLD. Symptomerne er meget mere almindelige hos unge end i tidligere årtier, og leverkræft blandt amerikanerne er steget næsten tre gange siden 1980’erne.

GMO-afgrøder
Glyphosat, der er den aktive bestanddel i sprøjtemidlet Roundup, er ikke kun anvendeligt til at dræbe ukrudt, men det er afgørende for en vellykket dyrkning af de fleste genetisk modificerede (GMO) afgrøder, der er i vores fødevareforsyning.

En anden væsentlig kilde til menneskers eksponering for glyphosat er fra korn, der sprøjtes for at dræbe og udtørre kornet før høst. Som med GMO-soja og majs bliver glyphosat inkorporeret i selve kornet og kan derfor ikke vaskes af.

WHO’s kræftforskning agentur IARC har fastslået, at glyphosat er et sandsynligt kræftfremkaldende, og der foreligger mange publicerede manuskripter af uafhængige akademiske forskere, der tyder på denne toksicitet.

Til venstre på billedet ses en sund lever og til højre en fedtlever.

Læs hele artiklen på gylle.dk

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: